Skolevægring og en ny start

Skolevægring

Jeg er Oliver

Skolevægring, diagnose og udfordringer ved skolestart

Da Oliver begyndte i skole, blev det hurtigt tydeligt, at han stod over for store udfordringer. Han nægtede at tage af sted, satte hælene i allerede på parkeringspladsen derhjemme, og de dage, hvor det lykkedes at få ham ind i klassen, endte som regel med, at hans mor eller far måtte hente ham hjem kort tid efter. Forældrene var i vildrede. Hverdagen var præget af uvished, kaos og frustration – klassiske tegn på skolevægring.

Bag reaktionerne vidste de, at Oliver kæmpede med en kombination af ADHD og autisme, som han allerede var diagnosticeret med. De kunne også se, hvordan denne kombination gjorde det svært for ham at tilpasse sig skolens struktur og krav. De mange skiftende strategier, der blev forsøgt, kom ikke til at fungere for ham.

pexels-yankrukov-8430053

Beslutningen om hjemmetræning

Det blev tydeligt for Olivers forældre at der skulle ske en markant forandring.

De hørte andre forældre fortælle om : "en lille juvel i dansk sociallovgivning. Den giver forældre til børn med handicap mulighed for at træne deres barn til en bedre funktionsevne i hjemmet, med et personligt tilrettelagt program og med betydeligt færre daglige skift ".

De så at det var for belastende for deres familie, forholdet til arbejdspladser og ikke mindst Olivers trivsel, at deres dreng var i et vacuum. Der var behov for en markant forandring, som tog udgangspunkt i at give Oliver en hjælp som både havde en stor bredde i sin tilgang , var dybdegående og som tog højde for at familien skulle trives. På deres kommunes hjemmeside læste Olivers mor om hjemmetræning. Herefter fulgte ansøgningsprocessen og afklarende undersøgelser, før Olivers mor tog 1 års orlov fra arbejdet, og en hjælper blev ansat til at hjælpe med de daglige programmer.

Dagen hjemme gav Oliver stabilitet og tryghed. I stedet for at fokusere på at få ham ind i en klasse, som han ikke kunne overskue, blev indsatsen rettet mod at arbejde med de årsager, der lå bag skolevægring og hans diagnoser, som viste sig i form af symptomer.

"Hjemmetræning"- et titel på diverse programmer

Ordet hjemmetræning er Socialministeriets forenklede betegnelse for den hjælp, Oliver fik af sine forældre – økonomisk støttet af deres kommune. Bag denne indsats lå en bred og dybdegående tilgang, baseret på den afklaring, som undersøgelserne hos Neurospire havde givet.

Det var svar, som Olivers forældre havde søgt i årevis – uden at finde dem andre steder. Diagnoserne havde forklaret noget, men ikke givet dem indsigt i, hvordan de konkret kunne hjælpe deres søn i hverdagen. I Neurospires undersøgelser fandt de den viden, de havde manglet – viden, som gjorde det muligt at handle og målrettet støtte Olivers neurologiske udvikling.

Hjemmetræningen bestod af en kombination af:

  • Kostændringer, der kunne understøtte hans energi og neurologiske sundhed.

  • Motoriske træning, refleksintegration og sanseintegration, som over tid styrkede nervesystemet og integration af hans færdigheder og udvikling af nye.

  • Sociale og faglige aktiviteter, der blev bygget op trin for trin, så Oliver kunne opleve succes frem for nederlag. I løbet af tre år med Hjemmetræning reducerede Oliver sin udviklingsmæssige forsinkelse markant. Han fik mere energi, bedre koncentration og voksende selvtillid – noget, der både forbedrede hans trivsel og hans evne til at lære og udvikle sig bland klassekammerater og tilbage i skolen og igen og plads til fritidsinteresser.

Olivers får overskud og opsøger fælleskaber

Olivers finder overskud og opsøger fælleskaber

I løbet af tre år med hjemmetræning skete der markante fremskridt. Oliver reducerede sin udviklingsmæssige forsinkelse, han fik mere energi, og hans selvtillid voksede. Forældrene oplevede, at denne tilgang gav ham et betydeligt løft – både i trivsel og i evnen til at indgå i fællesskaber.

Fremskridtene kom ikke fra at presse ham ind i en ramme, han ikke kunne rumme, men fra at tage udgangspunkt i hans faktiske forudsætninger. Det betød, at træningen ikke tømte ham for kræfter, men tværtimod gav ham overskud og motivation til at udvikle sig.

Da tiden kom til at starte i skole igen, viste resultaterne sig tydeligt. Oliver havde fået strategier og programmer, som sammen med forældrenes støtte gjorde overgangen håndterbar. For første gang oplevede familien en skoleopstart, der blev en succes – ikke fordi kravene var sænket, men fordi Oliver nu havde ressourcerne, redskaberne og trygheden til at kunne være i det.

JEANETTE LUNDQVIST
Børnekonsulent

Vi er her for at hjælpe

Jeanette Lundqvist har over 30 års erfaring med at arbejde med neuro-ubalancer hos børn. Hun har hjulpet hundredvis af familier

Med både forælderens og fagpersonens perspektiv tilbyder Jeanette en dokumenteret tilgang til at styrke hjernen og fremskynde børns udvikling.