Sanseforstyrrelser
NEUROSPIRES VIDENSCENTER

Sanseforstyrrelser skyldes fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Da sanserne indgår i et tæt samspil med motoriske, følelsesmæssige og sociale områder, får begrænsninger i sanserne ofte vidtgående betydning for et barns funktionsevne og trivsel.

For forældre er der derfor mange svar at hente i viden om sanserne, fordi denne viden også inkluderer forståelse af hjernen. Herved opnås en afklaring, som også inkluderer værktøjer, der giver mulighed for at skabe forbedringer.

Børn med sanseforstyrrelser

Ofte ser forældre sanseforstyrrelser som isolerede udfordringer uden at få indsigt i betydningen af at få et komplet overblik over barnets funktionsområder. En bredere tilgang har dog den fordel, at den giver en mere nuanceret forståelse og dybere indsigt i barnets problemer.

Ved at identificere de centrale faktorer, der påvirker udviklingen, undgår man at overse vigtige elementer og opnår i stedet en holistisk forståelse af samtlige af barnets funktionsområder: sensorisk, motorisk, følelsesmæssigt, socialt, fysiologisk og fagligt.

Dette understreger igen betydningen af at forstå det tætte samspil mellem sanserne og andre funktionsområder. Denne vitale viden er baseret på forståelse af nervesystemet og hjernens funktion.

De neurologiske profiler er i stand til at synliggøre balancen mellem sanser og hjernen. Dette giver forældre indsigt i, hvordan barnet oplever verden, hvilket er afgørende for at kunne støtte og hjælpe. Desuden giver det adgang til viden om teknikker og metoder, der fremmer kommunikationen mellem sanser og hjernen. Disse tiltag kan dybdegående fremme funktionsevnen og få stor og positiv betydning.

Især når det angår sanserne, er det langt fra tilstrækkeligt at tro, "at det nok skal gå væk med tiden." Det er sandt, at børn udvikler sig med forskellig hastighed, men det er væsentligt ikke at overse, at hvis der er alvorlige ubalancer, har børnene behov for hjælp. Der kan være mange forskellige årsager til, at børn får sensoriske udfordringer. Med en målrettet og om muligt tidlig indsats undgås det, at børn får et svært liv med symptomer, som de skal leve med gennem mange år.

Ved at inddrage viden om hjernen kan vi modvirke og genskabe balancer. Det gøres ved at kombinere rutiner, begrænse skadelig eksponering for toksiner, støtte hjernen via kosten og bruge viden om gentagelser. Disse tiltag kan effektivt støtte og hjælpe børnene i de nøgleområder, som er i ubalance. Fokus bør rettes mod gradvist aftagende symptomer og barnets indhentning af udviklingstrin.

Jeg er Laura

Laura HJEMMETRÆNER

Børn,sanseforstyrrelser, ADHD

Lauras historie er et eksempel på en pige, hvis sanseforstyrrelser havde vidtgående konsekvenser for hendes liv. Da sanserne er i tæt samspil med øvrige funktionsevner, fik det stor betydning for Laura, at hendes forældre valgte, at hun skulle have en hverdag med individuel og målrettet støtte hjemme sammen med dem.

Laura, på 7 år, havde både styrker og udfordringer, som blev tydelige, da hendes forældre fik et overblik over hendes neurologiske profil. Derved fik de ret i deres antagelse om at hendes behov for hjælp var så omfattende, og at det mest optimale ville være at afdække hendes problemer for der fra at fokuserede på at genoprette ubalancer i hjernen.

Udover at skabe et overblik over hendes sansemæssige udfordringer, gav denne tilgang også indsigt i andre forhold, som havde betydning for de forsinkelser, hun oplevede. Samlet set stod Laura med en forsinkelse på 32 %, som afspejlede sig meget bredt netop fordi der er så stor en gensidig indvikling på tværs af de enkelte udviklingsområder.

Den lange række af indledende undersøgelser bidrog til at opnå et detaljeret og nuanceret overblik over Lauras udfordringer. Her blev det tydeligt, at hendes sensitive sanser skabte blokeringer, især i forhold til syn, lugt og følesans, hvilket gjorde det vanskeligt for hende at interagere med mange børn. Der blev også afdækket mindre åbenlyse sammenhænge mellem hendes motoriske og emotionelle forsinkelser, som havde store konsekvenser for, hvordan hun agerede i mange sammenhænge. Følger som gjorde at hun udefra blev opfattet som værende meget stille og langsom med lav forståelse af meget af det, der foregik omkring hende.

Laura havde derfor behov for 1:1 støtte fra en voksen for at sikre, at hun fik en mere individuel og specialiseret målrettet hjælp i form af specifikke programmer. Denne støtte var rettet direkte mod de bagvedliggende årsager til hendes udfordringer, i hjernen. Dette førte til, at hendes forældre kom til at spille en langt større rolle i hendes hverdag som støtte. En ændring i hendes adfærd blev tydelig; fra at være tilbagetrukket begyndte hun at åbne sig op og engagere sig mere aktivt.

Med forskellige tiltag, herunder kostændringer, teknikker og gentagne metoder, lykkedes det hendes forældre at minimere hendes sanseforstyrrelser og hjælpe hende med at indhente 18 % af sin udviklingsrate over et par år.

Disse ændringer havde også en positiv indvirkning på hendes skolegang, hvor Lauras tidligere store problemer med synsforstyrrelser blev mindre. Hun kunne hurtigt tilpasse sig blandt sine kammerater og lærernes forventninger. Hendes adfærd ændrede sig markant; hun gik fra at være meget tilbagetrukket til at åbne sig op og engagere sig langt mere aktivt i fælles aktiviteter.