Sanseforstyrrelser opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Disse ubalancer påvirker hjernens kommunikation mellem dens forskellige områder, hvilket kan have stor betydning for barnets funktionsevne, potentiale og livskvalitet.
Forældre kan finde mange svar i den viden, der findes om hjernen. Denne information indeholder også de værktøjer, der er nødvendige for at give barnet den rette hjælp.
Hjælp til børn med sanseforstyrrelser
Sanserne spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. De påvirker barnets sprog, motorik, følelser samt sociale og faglige områder. Sanserne danner fundamentet for læring, så det er vigtigt at opdage, når et barn har nedsat sansefunktion. Problemer opstår ofte i kommunikationen mellem sanserne og hjernen.
Sanseforstyrrelser
Desværre er information om sanseforstyrrelser ofte ikke let tilgængelig.Mange forældre overser derfor, at deres barn kan være hæmmet af disse udfordringer. Det understreger behovet for en dybere forståelse af barnets situation. Viden om hjernen kan hjælpe med at imødekomme barnets individuelle behov og føre til forbedring.
En tidlig indsats er vigtig
Børn med ADHD, autisme eller andre neurologiske diagnoser oplever ofte over- eller underfølsomhed i sanserne. Det kan være en udfordring for børn, der konstant kæmper med sanseforstyrrelser. Erfaring viser, at tidlig indsats er vigtig ved udviklingsforsinkelser, også når det gælder sanserne. Derfor er det bedst at få barnet grundigt undersøgt og få den nødvendige hjælp.
Viden om nervesystemet og hjernen fremmer forståelsen af barnet
Forældre kan få indsigt i, hvordan barnet oplever verden, hvilket er afgørende for at kunne støtte og skabe forbedring. En tilgang, der hjælper med sanserne (syn, hørelse, følesans, lugt og smag) samtidig med barnets øvrige udvikling, kan være meget fordelagtig. Øget kendskab til teknikker og metoder, der fremmer neurologisk kommunikation, er en stor fordel for barnets udvikling og trivsel.
Der er en udbredt misforståelse om, at børns sanseproblemer er noget, de vokser fra. Selvom børn udvikler sig i forskelligt tempo, er det vigtigt at handle på de neurologiske udfordringer, som nedsat sansefunktion udtrykker. Der kan være mange årsager til sensoriske udfordringer, men med aktiv og målrettet hjælp kan man undgå et svært liv med symptomer fra funktionsforstyrrelser. Ved at inddrage viden om hjernen kan man fremme neurologisk kommunikation og genskabe balance. I en verden med mange påvirkninger, der hæmmer hjernens signaler, er det vigtigt at vide, hvad der hjælper.
Hjernens kompleksitet kræver bred og dybdegående støtte og behandling for børn med nedsat sansefunktion. Forældre kan bidrage ved at indarbejde rutiner, der forebygger forværring og støtter sanserne og funktionsniveauet. Faste vaner, der begrænser eksponering for skadelige stoffer og understøtter kroppen med kost og ernæring, kan være effektive. Gentagelser og struktur kan understøtte sansefunktioner og udvikling.
Jeg er Laura
Laura HJEMMETRÆNER
Lauras historie er et eksempel på en pige, hvis sanseforstyrrelser havde vidtgående konsekvenser for hendes liv. Da sanserne er i tæt samspil med øvrige funktionsevner, fik det stor betydning for Laura, at hendes forældre valgte, at hun skulle mødes med en hjælp som i højere grad var mere målrettet og fokuseret i retning af at hun fik en specifik og i langt højerer grad mere målrettet hjælp og støtte hjemme i dagtimerne.
Laura, på 7 år, havde både styrker og udfordringer, som blev tydelige, da hendes forældre fik et overblik over hendes neurologiske profil. Derved fik de ret i deres antagelse om at hendes behov for hjælp var så omfattende, og at det mest optimale ville være at afdække hendes problemer for derfra at fokuserede på at genoprette de ubalancer i hjernen som skabte problemer.
Udover at skabe et overblik over hendes sansemæssige udfordringer, gav denne tilgang også indsigt i andre forhold, som havde betydning for de problemner hun kæmpede med. Samlet set stod Laura med en forsinkelse udviklingsmæssigt på 32 %, som afspejlede sig meget bredt ved at skabe begrænsninger for hende. Netop fordi der er så stor en gensidig indvikling på tværs af de enkelte udviklingsområder, så var det vigtigt at hendes forældre aktivt hjalp hende der.
Den lange række af indledende undersøgelser bidrog til at opnå et detaljeret og nuanceret overblik over Lauras udfordringer. Her blev det tydeligt, at hendes sensitive sanser skabte blokeringer, især i forhold til både syn, lugt og følesans, hvilket gjorde det vanskeligt for hende at interagere med mange børn. Der blev også afdækket mindre åbenlyse sammenhænge mellem hendes motoriske og emotionelle forsinkelser, som havde store konsekvenser for, hvordan hun agerede i mange sammenhænge. Følger som gjorde at hun udefra blev opfattet som værende meget stille og langsom med lav forståelse af meget af det, der foregik omkring hende.
Laura havde derfor behov for 1:1 støtte i en hverdag med specifikke tilpassede programmer, der afspejlede hendes behov. Denne støtte var rettet direkte mod de bagvedliggende årsager til hendes udfordringer, i hjernen. Dette førte til, at hendes forældre kom til at spille en langt større rolle i hendes hverdag, i og med at de selv fik tilpasset en balance med arbejde med denne opgave.
Det varede ikke længe før det kunne ses at denne hjælp kom til udtryk ved en ændring i hendes adfærd.Tydelig blev det at fra at være meget tilbagetrukket begyndte hun at åbne sig op og engagere sig mere aktivt.
Med forskellige tiltag, herunder kostændringer, teknikker og gentagne metoder, lykkedes det hendes forældre at minimere hendes sanseforstyrrelser og hjælpe hende med at indhente 18 % af sin udviklingsrate over et par år.
Disse ændringer fik indvirkning på hendes skolegang, hvor Lauras tidligere store problemer med synsforstyrrelser blev mindre. Hun kunne hurtigt tilpasse sig blandt sine kammerater og lærernes forventninger. Hendes adfærd ændrede sig markant; hun gik fra at være meget tilbagetrukket til at åbne sig op og engagere sig langt mere aktivt i fælles aktiviteter.