ADHD og ADD

NEUROSPIRES VIDENSCENTER

ADHD og ADD er tilstande, der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Begrænsninger i overførslen af impulser mellem de to hjernehalvdele påvirker hjernens kommunikation og spiller en rolle i forhold til barnets opmærksomhed og hyperaktivitet.

Dette betyder, at forældre kan finde mange svar i den viden, der findes om nervesystemets kommunikation. Denne viden baner også vejen for tilgange, der kan mindske udfordringerne ved ADHD og ADD.

Børn med ADHD/ADD

ADHD og ADD forbindes med særlige egenskaber. Ved ADD er det især opmærksomhedsforstyrrelser, mens ADHD ofte fremhæves ved hyperaktivitet og impulsivitet. Derudover har børn med disse diagnoser ofte fordele som øget intuition, kreativitet og evnen til at se under overfladen i det samspil der er med andre mennesker.

Den viden om, at de bagvedliggende årsager til ADHD og ADD i hjernen, understreger vigtigheden af at opnå indsigt og overblik over barnets funktionsområder for ikke at overse vigtige aspekter. Dette sikrer en mere nuanceret forståelse og tilgang til de værktøjer, der gør det muligt at hjælpe barnet med dets udfordringer.

En holistisk forståelse som denne af ADD/ADHD er dybdegående.. Denne viden afdækker væsentlige forhold vedrørende et barns mange forskellige funktionsområder: sensorisk, motorisk, følelsesmæssigt, socialt, fysiologisk og fagligt. I stedet for kun at fokusere på adfærd og sanser opnås et samlet overblik.

Det er nødvendigt at forstå, hvad der gør, at et barn adskiller sig fra andre, og bruge de værktøjer, der giver den specifikke og målrettede hjælp, der er behov for. Dette kræver indsigt og forståelse for hvordan hjernen fungere og dens samspil med de udviklingsmæssige milepæle. Dermed kan vi inddrage læring og teknikker rettet mod de bagvedliggende fysiologiske årsager for at hjælpe hjernen og nervesystemet på flere fronter:

  • Begrænsning af skadelig eksponering for toksiner.
  • Støtte til hjernen gennem optimal ernæring.
  • Anvendelse af viden om effekten af gentagelser.

Indsigt i det tætte samspil mellem de enkelte funktionsområder viser, at det er en misforståelse at tro, at de neurologiske symptomer ved ADHD og ADD forsvinder af sig selv med passiv venten. Tværtimod kræver disse symptomer en meget aktiv 1:1 indsats.

Neurologiske profiler anvendes her, fordi de er redskaber, der synliggør balancen mellem et barns funktionsområder og hjernen. Derved opnår forældre indsigt i, hvordan barnet oplever verden, hvilket er afgørende for at kunne støtte og hjælpe.

Ved at skabe et overblik over nøglepunkterne, bliver det tydeligt at se hvor det enkelte barn har behov for voksenhjælp til til at indhente udviklingstrin  og få klarhed over hvilke symptomer der "popper op" og derfor virker så ganske ukontrollerbarer. Ved ved at inddrage denne dyberliggende tilgang,som er rettet mod fundamentet i barnets nervestyetem, kan vi med teknikker og metoder kan vi fremme kommunikationen og bane vej for at skabe solide netværk, som støtte for barnets udvikling.

children-403582_1280

Jeg er Jonas

JONAS HJEMMETRÆNER

Jonas historie er et eksempel på en dreng som var udfordret af de træk ved hans ADHD, som gjorde at han havde en høj grad af hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomer som betød at hans forældre valgte at hjemmetræne ham, for derved at få indhentet forsinket udvikling.

Jonas havde udfordringer kom til udtryk på mange punkter, som begrænsede hans muligheder blandt andre børn og voksne rigtig meget og forhindrede hans deltagelse i aktiviteter ude og hjemme. Derfor var konsekvensen at der fra alle sider blev formet muligheder for at han kunne være til stede, men det betød ikke at hans forældre oplevede at han blev mere glad.

Ubalancen var derfor let at identificerer, idet der blev set på de bagvedliggende årsager til at han havde fået ADHD diagnosen som 5 årig, som lå kortlagt i hans udviklingsprofil. Her var det tydeligt at der var et stort gab mellem det der betegnes for hans neurologiske og kroniske udviklingsniveau. Markante forskelle som her i dette samlede perspektiv viste, hvor der var modsætninger mellem Jonas og andre jævnaldrende børn. Især kom det til udtryk at Jonas lå et andet sted sansemæssigt, emotionelt og socialt i et omfang som sammenlagt svarede til en forsinkelse på 20 %.

Dette skabte så store begrænsninger for ham, at det ikke var sandsynligt at han selv ville formå at indhente den difference. Det gav også en forklaring på hvorfor de iværksatte strategier som skolen havde lagt an og forsøgt afprøvet, ikke førte til nogle brugbare resultater. Heri lå der en forventning om fra omverdnen at Jonas selv skulle formå at kompenserer for disse udviklingsforstyrrelser, hvilket han af gode grunde ikke kunne.

Så i takt med at løsningsmulighederne på hans skole var udtømte, jo tydeligere blev det for Jonas forældre at de måtte finde andre veje for at selv gøre noget ved hans udfordringer med ADHD.

Det var grunden til at Jons forældre fandt at de ville give mere mening at Jonas hjemmetrænede for derved at få en 1:1 støtte hjemme, på skift med far og mor.

Jonas kom til at hjemmetræne i sammenlagt to år, før han igen påbegyndte en hverdag med succesfulde skoledage igen. Mens han forsatte perioden igennem med sin trommeundervisning på musikskolen.

At Jonas at han fik den mulighed, der lå i at være hjemme, betød at der var skabt en ramme som havde den ro og en stabilitet som der var behov for. Forhold som tog udgangspunkt i de helt individuelle tilgange som gjorde det realistisk at han i perioden fik indhente 12 % af det kan manglede i forhold til udvikling. Hvilket gjorde at han havde helt andre forudsætninger for at kunne begå sig bedre hjemme og ude.

Det blev gennem de tilgange ved at bruge redskaber, teknikker med et kendskab til effekten af brugen af gentagelser, at der var banet vej for at Jonas fik en dybdegående hjælp rettet mod årsagen til hans udfordringer i hjernen.

Med et fundament som dette, var vejen banet fremadrettet for at Jonas liv i højere grad var præget af at han ikke bare sad på sin IPad dagen lang, og store konfliktfyldte episoder. I stedet fik han byttet det til kvalitets tid i nogle rammer som tilgodeså hans helt personlige behov, med større forståelse for de helt små nuancer som fordi det i bund og grund handler om at støtte hjernen har enorm betydning.