ADHD og ADD er tilstande, der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet, hvilket påvirker opmærksomhed og hyperaktivitet. Disse tilstande kan have indflydelse på barnets funktionsevne, potentiale og dermed livskvalitet i forskellig grad.
Derfor er indsigt i hjernens funktioner en fordel og et vigtigt redskab for forældre, da det giver mulighed for, at barnet får den nødvendige hjælp.
Hjælp til børn med ADHD/ADD
ADHD og ADD forbindes med særlige egenskaber. Ved ADD er det især opmærksomhedsforstyrrelser, mens ADHD ofte viser sig ved hyperaktivitet og impulsivitet. Børn med disse diagnoser har også ofte fordele som øget intuition, kreativitet og evnen til at se under overfladen i menneskelige samspil.
Øget viden om de bagvedliggende årsager til ADHD og ADD i hjernen understreger vigtigheden af at forstå hvor barnet er i forhold til at opnå funktionsevner. Herved undgås at overse vigtige udviklingsmæssige forhold, der er unikke for hvert barn.
En dybere indsigt sikrer, at forældre opnår en mere nuanceret forståelse for barnets behov. Dette inkluderer også et indblik i at brugen af forskellige værktøjer, metoder og tilgange formår at hjælpe børn med udfordringerne som specifikt adresseres efter behov.
Denne tilgang afdækker vigtige forhold vedrørende barnets mange forskellige funktionsområder: sensorisk, motorisk, følelsesmæssigt, socialt, fysiologisk og fagligt. I stedet for kun at fokusere på adfærd og sanser, får man dannet et samlet overblik over barnets udvikling.
Det er vigtigt at forstå, hvad der gør et barn anderledes, og bruge de værktøjer, der giver den nødvendige hjælp. Dette kræver indsigt i, hvordan hjernen fungerer og dens samspil med udviklingsmæssige milepæle. Dermed kan man bruge læring og teknikker, der hjælper hjernen og nervesystemet på flere måder:
- Begrænsning af skadelig eksponering for toksiner.
- Støtte til hjernen gennem optimal ernæring.
- Anvendelse af viden om effekten af gentagelser.
Forståelse af samspillet mellem funktionsområder viser, at det er en misforståelse at tro, at symptomerne ved ADHD og ADD forsvinder af sig selv. De kræver en aktiv indsats.
Neurologiske profiler bruges som redskaber til at synliggøre balancen mellem barnets funktionsområder og hjernen. Dette giver forældre indsigt i, hvordan barnet oplever verden, hvilket er afgørende for at kunne støtte og hjælpe.
Ved at skabe overblik over nøglepunkter bliver det tydeligt, hvor barnet har brug for voksenhjælp til at indhente udviklingstrin. En dybere tilgang rettet mod barnets nervesystem kan fremme kommunikationen og skabe solide netværk til støtte for barnets udvikling
ADHD og ADD forbindes med særlige egenskaber. Ved ADD er det især opmærksomhedsforstyrrelser, mens ADHD ofte viser sig ved hyperaktivitet og impulsivitet. Af tydelige fordele kan nævnes at børnene ofte har en øget intuition, kreativitet og evne til at se under overfladen i det samspil der er mellem mennesker.
Øget viden om de bagvedliggende årsager til ADHD og ADD har rod i hjernens helt individuelle kommunikation. Det understreger vigtigheden af at forstå, forhold der angår barnets udviklingsproces der angår hvor det enkelte barn er specifikt på de trin som den består af.
En dybere indsigt som vedrører et barns udvikling sikrer, at forældre til børn med ADD og ADHD opnår en mere nuanceret forståelse for barnets behov. Dette inkluderer brugen af forskellige værktøjer, metoder og tilgange, som hjælper barnet med at opnå bedring i forhold til de specifikke udfordringer som der er.
Denne tilgang afdækker vigtige aspekter vedrørende barnets mange forskellige funktionsområder: sensorisk, motorisk, følelsesmæssigt, socialt, fysiologisk og fagligt. I stedet for kun at fokusere på adfærd og sanser, får man et samlet overblik over barnets udvikling.
Dette kræver indsigt i, hvordan hjernen fungerer og dens samspil med udviklingsmæssige milepæle. Dermed kan man bruge læring og teknikker, der hjælper hjernen og nervesystemet på flere måder:
- Begrænsning af skadelig eksponering for toksiner.
- Støtte til hjernen gennem optimal ernæring.
- Anvendelse af viden om effekten af gentagelser.
Forståelse af samspillet mellem funktionsområder viser, at det er en misforståelse at tro, at symptomerne ved ADHD og ADD forsvinder af sig selv. De kræver en aktiv indsats, som kontinuerlig over tid arbejder med at skabe bedring for barnet, hvor der er individuelle behov.
Selvom vi langtfra ved alt om hjernen og nervesystemet, så er der dog en viden som er tilgængelig, som gør at den er til fordel for at hjælpe børnene med ADHD og ADD.
Jeg er Jonas
JONAS HJEMMETRÆNER
Jonas historie er et eksempel på en dreng som var udfordret af de træk ved hans ADHD, som gjorde at han havde en høj grad af hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomer som betød at hans forældre valgte at hjemmetræne ham, for derved at få indhentet forsinket udvikling.
Jonas havde udfordringer kom til udtryk på mange punkter, som begrænsede hans muligheder blandt andre børn og voksne rigtig meget og forhindrede hans deltagelse i aktiviteter ude og hjemme. Derfor var konsekvensen at der fra alle sider blev formet muligheder for at han kunne være til stede, men det betød ikke at hans forældre oplevede at han blev mere glad.
Ubalancen var derfor let at identificerer, idet der blev set på de bagvedliggende årsager til at han havde fået ADHD diagnosen som 5 årig, som lå kortlagt i hans udviklingsprofil. Her var det tydeligt at der var et stort gab mellem det der betegnes for hans neurologiske og kroniske udviklingsniveau. Markante forskelle som her i dette samlede perspektiv viste, hvor der var modsætninger mellem Jonas og andre jævnaldrende børn. Især kom det til udtryk at Jonas lå et andet sted sansemæssigt, emotionelt og socialt i et omfang som sammenlagt svarede til en forsinkelse på 20 %.
Dette skabte så store begrænsninger for ham, at det ikke var sandsynligt at han selv ville formå at indhente den difference. Det gav også en forklaring på hvorfor de iværksatte strategier som skolen havde lagt an og forsøgt afprøvet, ikke førte til nogle brugbare resultater. Heri lå der en forventning om fra omverdnen at Jonas selv skulle formå at kompenserer for disse udviklingsforstyrrelser, hvilket han af gode grunde ikke kunne.
Så i takt med at løsningsmulighederne på hans skole var udtømte, jo tydeligere blev det for Jonas forældre at de måtte finde andre veje for at selv gøre noget ved hans udfordringer med ADHD.
Det var grunden til at Jons forældre fandt at de ville give mere mening at Jonas hjemmetrænede for derved at få en 1:1 støtte hjemme, på skift med far og mor.
Jonas kom til at hjemmetræne i sammenlagt to år, før han igen påbegyndte en hverdag med succesfulde skoledage igen. Mens han forsatte perioden igennem med sin trommeundervisning på musikskolen.
At Jonas at han fik den mulighed, der lå i at være hjemme, betød at der var skabt en ramme som havde den ro og en stabilitet som der var behov for. Forhold som tog udgangspunkt i de helt individuelle tilgange som gjorde det realistisk at han i perioden fik indhente 12 % af det kan manglede i forhold til udvikling. Hvilket gjorde at han havde helt andre forudsætninger for at kunne begå sig bedre hjemme og ude.
Det blev gennem de tilgange ved at bruge redskaber, teknikker med et kendskab til effekten af brugen af gentagelser, at der var banet vej for at Jonas fik en dybdegående hjælp rettet mod årsagen til hans udfordringer i hjernen.
Med et fundament som dette, var vejen banet fremadrettet for at Jonas liv i højere grad var præget af at han ikke bare sad på sin IPad dagen lang, og store konfliktfyldte episoder. I stedet fik han byttet det til kvalitets tid i nogle rammer som tilgodeså hans helt personlige behov, med større forståelse for de helt små nuancer som fordi det i bund og grund handler om at støtte hjernen har enorm betydning.