Autisme

NEUROSPIRES VIDENSCENTER

Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelse (ASF), er en tilstand, der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Begrænsningerne kommer til udtryk som følge af mangel på kommunikation mellem hjernens halvdele og andre af hjernens områder.

Dette betyder, at forældre kan finde mange svar i den viden, der findes om nervesystemets kommunikation. Denne viden baner også vejen for at du som forældre får mulighed for at gøre noget ved lidelsen.

Børn med autisme

Selvom det kan være svært at karakterisere fordelene ved autisme præcist, er der egenskaber, der viser helt usædvanlige evner, såsom evnen til at læse andre mennesker.

Dette understreger vigtigheden af at opnå et komplet overblik over barnets funktionsområder for ikke at overse vigtige aspekter. På denne måde får vi en mere nuanceret forståelse og en dybere tilgang til barnets udfordringer.

Den holistiske tilgang til autisme bygger på dyb viden om hjernen og nervesystemet. Denne viden gør det muligt at afdække vigtige forhold vedrørende barnets forskellige funktionsområder: sensorisk, motorisk, følelsesmæssigt, socialt, fysiologisk og fagligt. Det er her, begrebet "spektrumforstyrrelse" kommer ind i billedet.

Ofte møder forældre kommentarer som: "Det er ikke så alvorligt" eller "Han når nok at indhente det med tiden". Nogle børn med mild autisme klarer sig godt i hverdagen, men for andre børn og deres forældre kan udfordringerne være meget store og vedvarende.

Derfor er det nødvendigt at få indblik i, hvad der gør et barn anderledes, og at yde specifik og målrettet hjælp. Dette kræver anvendelse af dyb viden om hjernen og en forståelse af udviklingsmæssige milepæle. Ved at inddrage denne læring og teknikker kan vi støtte hjernen og nervesystemet på flere måder:

  • Begrænsning af skadelig eksponering for toksiner
  • Støtte til hjernen gennem optimal ernæring
  • Anvendelse af viden om effekten af gentagelser

Det tætte samspil mellem de forskellige funktionsområder viser, at neurologiske symptomer ved autisme ikke forsvinder af sig selv. Tværtimod kræver de en aktiv indsats.

Neurologiske profiler synliggør balancen mellem barnets funktionsområder og hjernen. Dette giver forældre indsigt i, hvordan barnet oplever verden, hvilket er afgørende for at kunne støtte og hjælpe.

Denne forståelse skaber et overblik over nøglepunkterne i barnets udviklingsforløb. Vi kan anvende forskellige teknikker og metoder til at fremme hjernens kommunikation gennem forebyggelse, kostændringer og gentagne øvelser, der skaber udvikling.

Over tid kan denne tilgang reducere symptomerne og hjælpe barnet med at indhente udviklingstrin, hvilket er afgørende for hvilke muligheder børn med autisme får fremadrettet.

Jeg er Mikkel

Mikkel har autisme

child, climb, crawling-395918.jpg

Mikkels historie er et eksempel på en dreng, der var udfordret af neurologiske symptomer og som betød mistrivse og nedsatte funktioneevner. Hans forældre valgte  at hjemmetræne ham for at få skabt mulighed for at han kunne formå at indhente udviklingsforsinkelser og reduceret omfanget af symptomer.

Mikkel havde allrede tidligt i sin udvikling vanskeligheder med social kontakt, både i samspillet med børn og voksne, som fik betydning for han leg  Derhjemme var han ofte i konflikt med familien på grund af sin vrede, hvilket blev forstærket af, at det var svært at kommunikere med ham. Mikkels sproglige vanskeligheder gav ham udfordringer på mange fronter, fordi han havde svært ved at udtale bogstaver korrekt.

Men de sproglige problemer var ikke de eneste, Mikkel kæmpede med. Han havde ting manglede at lærer, som ikke var på plads. Det var tydeligt, at han ikke var på højde med jævnaldrende børn funktionelt, motorisk og kognitivt. Han gav hurtigt op eller tabte interessen og forsvandt ind bag en lukket dør når alt blev for svært.

Ved arrangementer og fødselsdage var han særlig udfordret, men også bare at fungerer i børnehaven var svært. Her isolerede han sig og søgte områder væk fra andre. ligesom han ved samling ved middagsbordet hjemme kom tit i konflikt grundet han var så kræsen som han var.

I skolen var der stor mistrivsel, og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) søgte derfor tilgange til at hjælpe ham til at deltage i undervisningen. Det endte med en udredning, hvor Mikkel blev diagnosticeret med atypisk autisme, hvilket førte til afprøvning af forskellige strategier for at skabe et miljø omkring ham, som ikke var en succes.

Efter mange overvejelser besluttede hans forældre at få en afklaring og mere hjælp hos Jeanette Lundqvist. Her blev det hurtigt afdækket, gennem Mikkels neurologiske profil, hvilke udviklingsmæssige ubalancer der var. Der tegnede sig et billede af, hvilke udviklingstrin der endnu ikke var på plads, og hvordan de relaterede sig til Mikkels øvrige udviklingsområder. Herved fik Mikkels forældre et overblik og dybdegående svar om Mikkels udfordringer og styrker, som gik bag den viden de havde indhentet om autismes betydning.

Den individuelle udviklingsprofil som Mikkels forældre nu i stedet fik som redskab til at skabe overblik, formåede at give dem en viden på et helt andet niveau. Det første deres opmærksomheds fæstede sig ved, var at undersøgelserne (sensorisk, motorisk og emotionelt/socialt) viste at Mikkels neurologiske udvikling var forsinket i alvorlig grad.  Det kom til udtryk ved at nogle af de udviklingstrin, som hans kammerater tydeligt havde på plads kæmpede Mikkel stadig med grundlæggende færdigheder. Det fik betydning for hans funktionsevne, ikke i begrænset omfang med i udstrakt grad på et niveau på 48 %.

For at hjælpe ham blev der lagt en strategi, der prioriterede forskellige områder i en plan, som dækkede seks måneder. Ændringer i kosten, som ikke var lette at få Mikkel til at samarbejde om, begyndte alligevel at vise effekt. Det var også vigtigt at minimere hans udsættelse for toksiner fra industrien, så hans krop ikke blev overbelastet unødigt. I stedet fik kosten en rolle med alle sine næringsstoffer, som bl.a. vitaminer og vigtige sporstoffer, der er væsentlige for at hjælpe kroppen mest muligt. Dage med sekvenser med struktur og pauser med leg gjorde, at Mikkel bestemt ikke syntes, det var kedeligt. Det var tydeligt, at Mikkel forandrede sig, blev mere bevidst om sit eget værd, og han gav ikke så let op på de opgaver, han fik.

Man kunne tydeligt se hans fremgang og hvor befordrende det var, at der aktivt blev arbejdet for at hjælpe ham. Han fik mere mod og en højere grad af selvtillid. Den nye struktur i hverdagen bød på mange opgaver, hvor Mikkel skulle arbejde med sin fysik og motorik. Sammen med kostændringer formåede de støttende rutiner at give Mikkel en masse sensoriske input og en lang række muligheder for at øve færdigheder.

Det var tydeligt at aflæse, hvor positivt disse ændringer påvirkede Mikkel funktionelt. Målbart kunne det ses, at han alene på et halvt år fik indhentet 11%, hvilket kom til udtryk ved, hvor let det blev for Mikkel at indgå og være en del af fællesskabet sammen med jævnaldrende ret hurtigt.

Links

Referencer