Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelse (ASF), er en tilstand, der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Følgerne er ændringer i kommunikation mellem hjernens halvdele, samt hjernens øvrige områder, får betydning for et barns funktionsevne, potentialer og dermed livskvalitet.
Det betyder, at en indsigt i læring om hjernens funktionen er en fordel og et vigtig redskab for forældre, der skaber mulighed for at hjælpe barnet i bedring.
Hjælp til børn med autisme
Selvom det kan være svært præcist at karakterisere fordelene ved autisme, har børn med autisme ofte en række meget positive og helt usædvanlige evner. En af disse egenskaber er evnen til at læse andre mennesker på en måde, som kun få formår.
Dette understreger vigtigheden af at forsøge at forstå barnet ud fra en mere nuanceret tilgang og bruge denne viden til at hjælpe det.
Læring om hjernen har den fordel, at den både er dybdegående og har stor bredde, hvilket gør den egnet til at hjælpe børn, der er udfordret af Autismespektrumforstyrrelser.
At børn har en "spektrumforstyrrelse" betyder, at de har mange forskellige symptomer, som kommer til udtryk i forskellig grad. Bag denne betegnelse ligger en forståelse af, hvor forskelligt børn udvikler sig.
At koble sammenhængen mellem børn med autisme og viden om børns udvikling er værdifuldt, fordi det er her, den egentlige hjælp kan findes i forhold til at støtte børnene.
Alle børns udvikling er dybt forbundet med hjernen og den kommunikation, der foregår i nervesystemet. Det er her, i indsigten i de områder, som mange børn med autisme kæmper med, at der er afgørende viden at hente.. Brug af sprog, sanser, motorik, følelser, sociale evner, fysiologi og faglige færdigheder er områder som hjernen har kontrol over, og som er dem som forældre efterspørger mere hjælp til.
Det kan der derfor heller ikke fremhæves nok, at hvor man før for 20-30 år siden manglede meget viden og troede at hjernen ikke kunne hjælpes, så har situationen ændret sig og derfor er der også hjælpe at hente i den viden om at hjælpe hjernen, som betyder at børn med autisme. En viden som i hænderne på forældre især kan skabe radikale forbedringer, som gør at børn med autisme for langt bedre muligheder og en bedre livskvalitet.
Det er vigtigt at understrege, at vores forståelse af hjernen har udviklet sig markant de seneste 20-30 år. Tidligere troede man, at hjernen ikke kunne hjælpes, men i dag ved vi, at det er muligt. Denne nye viden er særligt værdifuld, når det kommer til at støtte og hjælpe børn med autisme.
Med fokus på at anvende denne viden kan forældre gøre en stor forskel i deres barns liv, og det bliver i stigende grad anerkendt blandt fagfolk. Ved at udnytte denne viden kan forældre skabe grundlæggende og dybtgående forbedringer, der kan give børn med autisme bedre muligheder for at trives, udvikle sig og leve et mere tilfredsstillende liv.
Forældre hører ofte kommentarer som: "Vent og se," "Det er ikke så alvorligt," eller "Han indhenter det nok med tiden." Disse udsagn kan måske virke beroligende, men de mangler indsigt i, at mens nogle børn med mild autisme klarer sig godt i hverdagen, står andre børn og deres forældre over for store og vedvarende udfordringer.
For børn er det vigtigt, at der er opmærksomhed på, at en tidlig indsats gør en forskel, og at forældre får de nødvendige oplysninger. Særlig viden om sammenhængen mellem de udviklingsmæssige milepæle, som børn gennemgår i forskellig hastighed, og hvordan de påvirker hinanden, er afgørende. Ved at inddrage denne information og teknikker kan vi støtte barnets hjerne og nervesystem på flere måder:
- Begrænsning af skadelig eksponering for toksiner
- Støtte til hjernen gennem optimal ernæring
- Anvendelse af viden om effekten af gentagelser
Denne indsigt og viden om samspillet mellem forskellige funktionsområder kan skabe store positive ændringer. Det understreger også, at neurologiske symptomer ved autisme ikke forsvinder af sig selv, men kræver aktive forløb, som er baseret på oplysning.
Her vil det at fremhæve et barns neurologiske profil være væsentlig. Et barns neurologiske profil er redskabet der synliggør at alle børn er forskellige og udvikler sig meget individuelt. En værdifuld vej til at forældre, opnår at få en mere nuanceret viden om eget barn, som binder viden om læring om barnets fysisk og mentalt med den læring der er om hjernen.
På baggrund af den viden opnår forældre at få helt praktiske og håndgribelige adgange til, at fremme barnet neurologiske udvikling med de værktøjer der er. Lægge en plan som formår at være målrettet og som indeholder hvad de kan koble på barnet dags program som er forbedringer både på kort og lang sigt.
Jeg er Mikkel
Mikkel har autisme
Mikkels historie er et eksempel på en dreng, der var udfordret af neurologiske symptomer og som førte til mistrivsel og nedsatte funktionsevner. Hans forældre valgte at hjemmetræne ham for at få skabt mulighed for at han kunne formå at indhente udviklingsforsinkelser og reduceret omfanget af symptomer.
Mikkel havde allerede tidligt i sin udvikling vanskeligheder med social kontakt, både i samspillet med børn og voksne, som fik betydning for han leg. Derhjemme var han ofte i konflikt med familien på grund af sin vrede, hvilket blev forstærket af, at det var svært at kommunikere med ham. Mikkels sproglige vanskeligheder gav ham udfordringer på mange fronter, fordi han havde svært ved at udtale bogstaver korrekt.
Men de sproglige problemer var ikke de eneste, Mikkel kæmpede med. Han havde ting manglede at lærer, som ikke var på plads. Det var tydeligt, at han ikke var på højde med jævnaldrende børn funktionelt, motorisk og kognitivt. Han gav hurtigt op eller tabte interessen og forsvandt ind bag en lukket dør når alt blev for svært.
Ved arrangementer og fødselsdage var han særlig udfordret, men også bare at fungerer i børnehaven var svært. Her isolerede han sig og søgte områder væk fra andre. ligesom han ved samling ved middagsbordet hjemme kom tit i konflikt grundet han var så kræsen som han var.
I skolen var der stor mistrivsel, og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) søgte derfor tilgange til at hjælpe ham til at deltage i undervisningen. Det endte med en udredning, hvor Mikkel blev diagnosticeret med atypisk autisme, hvilket førte til afprøvning af forskellige strategier for at skabe et miljø omkring ham, som ikke var en succes.
Efter mange overvejelser besluttede hans forældre at få en afklaring og mere hjælp hos Jeanette Lundqvist. Her blev det hurtigt afdækket, gennem Mikkels neurologiske profil, hvilke udviklingsmæssige ubalancer der var. Der tegnede sig et billede af, hvilke udviklingstrin der endnu ikke var på plads, og hvordan de relaterede sig til Mikkels øvrige udviklingsområder. Herved fik Mikkels forældre et overblik og dybdegående svar om Mikkels udfordringer og styrker, som gik bag den viden de havde indhentet om autismes betydning.
Den individuelle udviklingsprofil som Mikkels forældre nu i stedet fik som redskab til at skabe overblik, formåede at give dem en viden på et helt andet niveau. Det første deres opmærksomheds fæstede sig ved, var at undersøgelserne (sensorisk, motorisk og emotionelt/socialt) viste at Mikkels neurologiske udvikling var forsinket i alvorlig grad. Det kom til udtryk ved at nogle af de udviklingstrin, som hans kammerater tydeligt havde på plads, kæmpede Mikkel stadig med grundlæggende færdigheder. Det fik betydning for hans funktionsevne, ikke i begrænset omfang med i udstrakt grad på et niveau på 48 %.
For at hjælpe ham blev der lagt en strategi, der prioriterede forskellige områder i en plan, som dækkede seks måneder. Ændringer i kosten, som ikke var lette at få Mikkel til at samarbejde om, begyndte alligevel at vise effekt. Det var også vigtigt at minimere hans udsættelse for toksiner fra industrien, så hans krop ikke blev overbelastet unødigt. I stedet fik kosten en rolle med alle sine næringsstoffer, som bl.a. vitaminer og vigtige sporstoffer, der er væsentlige for at hjælpe kroppen mest muligt. Dage med sekvenser med struktur og pauser med leg gjorde, at Mikkel bestemt ikke syntes, det var kedeligt. Det var tydeligt, at Mikkel forandrede sig, blev mere bevidst om sit eget værd, og han gav ikke så let op på de opgaver, han fik.
Man kunne tydeligt se hans fremgang og hvor befordrende det var, at der aktivt blev arbejdet for at hjælpe ham. Han fik mere mod og en højere grad af selvtillid. Den nye struktur i hverdagen bød på mange opgaver, hvor Mikkel skulle arbejde med sin fysik og motorik. Sammen med kostændringer formåede de støttende rutiner at give Mikkel en masse sensoriske input og en lang række muligheder for at øve færdigheder.
Det var tydeligt at aflæse, hvor positivt disse ændringer påvirkede Mikkel funktionelt. Målbart kunne det ses, at han alene på et halvt år fik indhentet 11%, hvilket kom til udtryk ved, hvor let det blev for Mikkel at indgå og være en del af fællesskabet sammen med jævnaldrende ret hurtigt.