Mange forældre oplever, at det er meget udfordrende at stå alene med de tanker, de har, når de har et barn, som har behov for særlig hjælp. At have et barn, der ikke føler lyst til eller kan bevæge sig, har svært ved at være i grupper af børn, ikke vil sidde stille, ikke leger som andre eller er sansesensitivt, skaber ofte forundring hos de omkringstående. Omfanget og antallet af forældre, der føler sig alene, isolerede og udenfor fællesskabet af ligesindede, er derfor enormt. Det kan være svært for andre der ikke er i samme situation, virkelig at forstå, hvad man som forælder går igennem.

Det kræver kun en begrænset indsigt at se, hvilket følelsesmæssigt kaos, kampe og stress et barns udfordringer forårsager hos dets forældre. Når nogen modtager foruroligende information, der involverer noget, som er vigtigt for personens hjerte og sjæl, opstår der et chok i hjernens følelsesmæssige centrum. Hvor mange af disse følelsesmæssige slag forældrene oplever, og hvor ødelæggende de er, synliggør behovet for at man som forældre som modsvar formår at finde den rigtige støtte i situationen.

Følelsesmæssig skade kan gøre forældre meget følsomme, især hvis de svære oplevelser gentages og varer over længere tid. At være i den situation kan gøre forældre mere modtagelige over for stress, overfølsomme over for konfrontationer eller drama,- men også tøvende i forhold til at stole på andre mennesker. I sådanne situationer gør det en stor forskel at mødes i forældrefællesskaber, hvor man oplever støtte og forståelse fra andre, der deler samme udfordringer. Ideelt set bør forældre være blandt mennesker, de trygt kan dele deres tanker med, og som forfrisker deres sind, så de føler sig opmuntrede og styrket i deres rolle.

Ved regelmæssigt at deltage i forældregrupper for børn med særlige behov, hvor tilgangen er positiv og støttende, kan forældre opbygge stærke og varige relationer, som får en afgørende betydning for både dem selv og deres børn. Hos Neurospire er denne tilgang til at forme forældregrupper en vigtig del af arbejdet. Det er tydeligt, at sådanne fællesskaber for langt de fleste familier udgør en væsentlig faktor i forhold til at opretholde det mentale overskud. Overskud som er nødvendigt, når børn med særlige behov kræver vedvarende hjælp og støtte for at trives og udvikle sig.