Autisme(ASF) er tilstande der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemmet. Begrænsningerne som følge af tilstanden har betydning for kommunikationen mellem hjernens halvdele, samt andre af hjernens områder.
Det betyder, at I forældre kan hente mange svar i den læring der fortæler om jeres barns neurologiske funktion, og ikke mindst sammenhængen med udviklings niveau i allle væsentlige områder. Det gælder også udviklingsprocessen fremadrettet og læring om veje til at mindske symptomer der er.
Forældre til børn med autisme
,Det vi være en misforståelse at tro at symptomerne som popper op hos børn med autisme formår at forsvinde at sig selv mens man venter passivt.
I og med at årsagen til autisme findes dybt forankret i nervesysmets funktion, så skrer forandringerne her kun gennem en meget aktiv indsats, hvor barnet guides at en forældre/hjælper.
Det sætter retningslinierne for at alle udvalgte teknikker, metoder og træningsforløb er specielt tilpasset til det enkelte barns behov. Teknikkerne målrettes derfor mod de fysiske begræsninger som formår at skabe forvirring i nervesystemet.
At gå ind i opgaven med at påvikre og støtte børn i denne retning, forudsætter at I forældre fra start lære at kende til de udviklingsmæssige nøglepunkter der er. Det muligør at der er bevished om at iagtge hvornår forandringer sker.
Det er også den viden, hvor forældre får en indsigt i hvilken effekt kostændringer, teknikker, træning og andre tilgange har på at følgerne af tilstanden minimeres over tid.
Forældre -barn samarbejde
For at være helt ærlig, så vil børn med autisme sjældent samarbejde om alt.
Så er det allervigtigste at kende barnets særlige behov og personlighed
For at forstå hjernen
Ofte bliver forældre mødt med kommentarer som: "Det er ikke så alvorligt" eller "Han når nok at indhente det, med tiden".
Og det er også sandt, at der er mange børn med mild autisme, hvor dagligdagen går nemt. Men det er også vigtigt at erkende, at der er forældre der oplever børn der har et meget svært liv som følger dem år efter år.
Derfor er det nødvendigt at få et indblik i hvad der gør at et barn adskiller sig fra andre og adresserer den hjælp der er behov for specifik og målrettet.
Det forudsætter at vi bruger den dybdegående viden om hjernen der er og læring om de udviklingsmæssig milepæle vi kender. Dermed kan vi indrage den læring og de teknikker som er rettet at hjælpe hjernen og nervesystemet på flere fronter:
- Begrænser skadelig exponering fra toxiner
- Støtter hjernen via optimal ernæring
- Bruger den viden der om effekten af gentagelser
Jeg er Mikkel
Mikkel har autisme
Hjemme sammen med mor
Mikkel stod tidligt over for vanskeligheder med social kontakt, uanset om det var med børn eller voksne. Han følte sig ofte ked af det ved begivenheder som fødselsdage og lignende arrangementer, hvilket ofte resulterede i, at en af hans forældre blev hjemme med ham. I børnehaven isolerede han sig og søgte områder væk fra andre. Ved måltider derhjemme kom han ofte i konflik med familien, gennem vrede og irritation, hvilket også der gjorde det svært at kommunikere med ham..
Mikkels sproglige vanskeligheder gav ham udfordringer , fordi for ham havde svært ved at udtale bogstaver korrekt, hvilket resulterede i, at hans tale var vanskelig at forstå.
Han begyndte i skole et år senere end sine jævnaldrende og fortsatte i skolen med også at have hyppig fravær på grund af meget mistrivsel. Derfor søgte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at hjælpe Mikkel, hvilket var afgørende for en højere grad af deltagelse i undervisningen.
Det endte i en udredning hvor Mikkel blev diagnosticeret med atypisk autisme, som hvilket førte til afprøvning af forskellige strategier for at skabe et miljø omkring Mikkel. Men som tiden gik blev det merer tydeligt at også hans manglende motoriske færdigheder, følsomhed over for lys og berøring krævede særlig opmærksomhed.
Mere selvtillid
Det var hos nogle venner som have fundet information som gjorde at Mikkels far tog kontakt til Jeanette Lundqvist hos Neurospire, som gjorde at Mikkels udfordringer blev afdækket neurologisk. Sammen fik de udarbejdet individuel og dybdegående en plan fder kunne dække Mikkels behov.. Ændringer i forhold til kost, som støttede op om den påbegyndte hjemmetræning, hvor Mikkel som det første udviklede interesse for læsning, men trinvis støtte hans udvikling fysisk og metalt, gennem stimulation og træningsom formåede at hans øgeantallet af dage med glæde og selvtillid.
Den nye struktur i hverdagen bød på at Mikkel mødte mange opgaver hvor han skulle arbejde med sin fysik og motrik. Støttende rutiner, hvor Mikkel fik en masse input sensorisk og en lang række muligheder for at øve siine færdigheder fik stor betydning for hvordan han udviklede sig. Det var tydligt at aflæse hvor befordrende det havde en påvirkning på Mikkes funktionelt. Det mest iøjnefaldende var let det blev for Mikkel at indgår og være en del af fællesskabet sammen med jævnaldrende.