Autisme, også kaldet autisme-spektrum- forstyrrelse(ASF) er tilstande der opstår på grund af fysiske ubalancer i hjernen og nervesystemet. Begrænsningerne som kommer til udtryk som følge af mangel på kommunikationen mellem hjernens halvdele, samt andre af hjernens områder.
Det betyder, at I forældre kan hente mange svar i den læring der fortæller om jeres barns neurologiske funktions niveau, og nervesystemets måde at kommunikerer på som er centrale for at opnå indsigt. Det gælder også hvad angår spørgsmål til hvordan udviklingsprocessen støttes bedst fremadrettet og viden om tilgange til at mindske symptomerne.
Forældre til børn med autisme
Selv om vi har svært ved tydeligt og præcist at karakterisere de fordele der følger med at have autisme, så er der egenskaber hvor vi får indblik i at der ofte er helt usædvanlige evner til stede, Evner som f.eks. kommer til udtryk i forhold til at formå at læse andre mennesker.
Men samtidig er autisme en lidelse hvor det vil være en misforståelse at tro at de neurologiske symptomerne forsvinder at sig selv, mens man venter passivt: Tværtimod kalder den type af symptomer på en meget aktiv indsats.
En indsats i særlig grad er rettet mod centrale områder i hjernen, med mange funktioner med mange nuancer der er helt individuelle netop fordi det handler om en spektrum-forstyrrelse.
Det sætter også retningslinjerne for at alle udvalgte teknikker, metoder og træningsforløb er meget specifik tilpasset efter det enkelte barns behov.
Det forudsætter dele en dybdegående indsigt i de udviklingsmæssige nøglepunkter neurologisk samt viden om hvilken betydning det har for hjernen at den får hjælp med at øge sit aktivitetsniveau.
Det er i den viden, hvor forældre får en indsigt i hvilken effekt af kostændringer, teknikker, træning som over tid har betydning for at se at symptomerne gradvist minimeres mens barnet indhenter udviklingstrin.
Forældre -barn samarbejde
For at være helt ærlig, så vil børn med autisme sjældent samarbejde om alt.
Så er det allervigtigste at kende barnets særlige behov og personlighed
For at forstå hjernen
Ofte bliver forældre mødt med kommentarer som: "Det er ikke så alvorligt" eller "Han når nok at indhente det, med tiden".
Og det er også sandt, at der er mange børn med mild autisme, hvor dagligdagen går nemt. Men det er også vigtigt at erkende, at der er forældre der oplever børn der har et meget svært liv som følger dem år efter år.
Derfor er det nødvendigt at få et indblik i hvad der gør at et barn adskiller sig fra andre og adresserer den hjælp der er behov for specifik og målrettet.
Det forudsætter at vi bruger den dybdegående viden om hjernen der er og læring om de udviklingsmæssig milepæle vi kender. Dermed kan vi indrage den læring og de teknikker som er rettet at hjælpe hjernen og nervesystemet på flere fronter:
- Begrænser skadelig exponering fra toxiner
- Støtter hjernen via optimal ernæring
- Bruger den viden der om effekten af gentagelser
Jeg er Mikkel
Mikkel har autisme
Hjemme sammen med mor
Mikkel stod tidligt over for vanskeligheder med social kontakt, uanset om det var med børn eller voksne. Han følte sig ofte ked af det ved begivenheder som fødselsdage og lignende arrangementer, hvilket ofte resulterede i, at en af hans forældre blev hjemme med ham. I børnehaven isolerede han sig og søgte områder væk fra andre. Ved måltider derhjemme kom han ofte i konflik med familien, gennem vrede og irritation, hvilket også der gjorde det svært at kommunikere med ham..
Mikkels sproglige vanskeligheder gav ham udfordringer , fordi for ham havde svært ved at udtale bogstaver korrekt, hvilket resulterede i, at hans tale var vanskelig at forstå.
Han begyndte i skole et år senere end sine jævnaldrende og fortsatte i skolen med også at have hyppig fravær på grund af meget mistrivsel. Derfor søgte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at hjælpe Mikkel, hvilket var afgørende for en højere grad af deltagelse i undervisningen.
Det endte i en udredning hvor Mikkel blev diagnosticeret med atypisk autisme, som hvilket førte til afprøvning af forskellige strategier for at skabe et miljø omkring Mikkel. Men som tiden gik blev det merer tydeligt at også hans manglende motoriske færdigheder, følsomhed over for lys og berøring krævede særlig opmærksomhed.
Mere selvtillid
Det var hos nogle venner som have fundet information som gjorde at Mikkels far tog kontakt til Jeanette Lundqvist hos Neurospire, som gjorde at Mikkels udfordringer blev afdækket neurologisk. Sammen fik de udarbejdet individuel og dybdegående en plan fder kunne dække Mikkels behov.. Ændringer i forhold til kost, som støttede op om den påbegyndte hjemmetræning, hvor Mikkel som det første udviklede interesse for læsning, men trinvis støtte hans udvikling fysisk og metalt, gennem stimulation og træningsom formåede at hans øgeantallet af dage med glæde og selvtillid.
Den nye struktur i hverdagen bød på at Mikkel mødte mange opgaver hvor han skulle arbejde med sin fysik og motrik. Støttende rutiner, hvor Mikkel fik en masse input sensorisk og en lang række muligheder for at øve siine færdigheder fik stor betydning for hvordan han udviklede sig. Det var tydligt at aflæse hvor befordrende det havde en påvirkning på Mikkes funktionelt. Det mest iøjnefaldende var let det blev for Mikkel at indgår og være en del af fællesskabet sammen med jævnaldrende.