At vælge hjemmetræning til et barn med særlige behov er en stor beslutning – og den rejser naturligt mange tanker og bekymringer. For mange forældre fylder især ét spørgsmål:

Hvad med søskende?

Mange oplever en indre dialog: Gør vi det rigtige for alle vores børn? Vil vores andre børn føle sig glemt, eller blive kede af, at så meget opmærksomhed går til deres søster eller bror?

Sådanne tanker er hverken egoistiske eller forkerte – tværtimod er de udtryk for det ansvar og den kærlighed, man bærer som forælder. Det er helt naturligt at bekymre sig om, hvordan hjemmetræning påvirker dynamikken i familien og den følelsesmæssige trivsel hos alle børn.

Nogle forældre har en naturlig tendens til at ville skåne søskende for de udfordringer, der følger med at have et barn med særlige behov. Men børn opfanger mere, end vi ofte tror. Selv de mindste kan mærke stemninger, og større børn kan føle sig usikre eller forlegne – især i situationer, hvor familien får ekstra opmærksomhed.

Derfor gør det en forskel, når forældre vælger åbenhed frem for tavshed. Når søskende får lov til at stille spørgsmål og bliver mødt med ærlige, alderssvarende forklaringer, bliver deres egne følelser lettere at håndtere. At få sat ord på det, der sker, kan mindske både frustration og usikkerhed.

I mange familier hjælper det at skabe en tydelig struktur omkring hjemmetræningen – og samtidig sørge for, at denne struktur ikke tager over, når resten af familien er samlet. Når søskende kommer hjem fra skole eller daginstitution, bliver træningsaktiviteterne typisk nedtonet, og fokus flyttes i højere grad over på samvær, fælles måltider og familieliv. Det understreger, at alles behov er vigtige, og at hjemmet ikke kun er et sted for indsats og intervention, men også for ro, leg og nærvær.

Nogle søskende vil gerne være en del af det, der foregår. Det kan være i små glimt – som at være til stede i samme rum eller deltage i en fælles aktivitet. Det vigtigste er, at det sker på børnenes egne præmisser og uden forventninger om, at de skal tage ansvar for noget, de ikke er klar til.

At finde balancen mellem hjemmetræning og familiens trivsel er en proces. Den kræver omtanke, fleksibilitet og nogle gange støtte udefra. Netop derfor arbejder vi med dette tema på Neurospires forældrekursus – hvor vi sammen med andre forældre udforsker, hvordan man bedst støtter både det barn, der har særlige behov, og resten af familien.

Du er meget velkommen.