Opdag hvad der virkelig er hemmeligheden bag at børn bliver så gode til sport, eller "bare" lærer at gå?

• Lær hvordan børn allerede straks efter fødslen kan være på deres første rejse for at finde mælk helt alene.
• Få indblik i hvordan hjernen hos børn med autisme, Cerebral parese og andre med neurologiske vanskeligheder kan blokere for at de får lært at krybe, kravle og gå godt.
• Lær, hvordan du kan indrette dit hjem, så det bliver lettere for dit barn at lære at bevæge sig rundt.
• Hvordan du indtænke i hverdagen, at give dit barn de bedste muligheder for at opnå succes motorisk.

Lige fra fødslen begynder barnet en rejse mod bevægelse. Allerede kort efter fødslen kan mange nyfødte selv finde vej til mælken. Men hvad sker der i hjernen, når et barn lærer at krybe, kravle og gå? Og hvorfor er koordination ofte svært for mange børn med autisme, cerebral parese og andre neurologiske udfordringer?

Lær, hvordan du hjemme kan understøtter dit barns bevægelsesudvikling, som gør at dit barn opnår motorisk succes.

Hjernen og bevægelse

Alle børn lærer i forskelligt tempo. For nogle børn med neurologiske udfordringer kan det være en stor kamp at få kontrol over bevægelserne. Men udviklingen kan hjælpes på vej når et barn helt fra start får særlig hjælp til at koordinere bevægelser.

Det er derfor også vigtig at babyer får mulighed for at ligge på maven ofte, fordi det er herved at vi hjælper dem. Maveliggende kan de blive trætte, og så kan det tænkes at du har bemærket, at babyer ofte ligger et andet sted længere fremme efter et stykke tid? Det skyldes, at hjernen utrætteligt arbejder – selv under søvn – på at styrke kroppens evne til at bevæge sig. Denne proces er afgørende for, at barnet en dag kan flytte sig selvstændigt.

Vejen til krybning og kravl

Før et barn kan krybe, arbejder det på at overvinde tyngdekraften. Det kræver en stor indsats, og derfor begynder denne læring tidligt. Når babyen ligger på maven under søvn, sendes der konstant information fra følesansen til hjernen om det underlag barnet ligger på. Er det lidt glat, eller meget glat- og hvor mange kræfter skal der til? Hjernen bearbejder disse signaler og forbereder barnet på at bevæge sig.

I en periode ligger babyen næsten stille og arbejder med de grundlæggende reflekser, vi kalder børnereflekser. En dag sker det første store fremskridt – refleksbevægelser skubber kroppen et par centimeter fremad. Dette er en vigtig milepæl, men ofte går det ubemærket hen, fordi disse små sejre ofte finder sted, mens barnet sover.

Inden denne bevægelse har babyen allerede i lang tid øvet sig på tilsyneladende tilfældige arm- og benbevægelser. Det kan se formålsløst ud, men det er en essentiel del af træningen. Babyen er i en slags træningslejr, hvor hjernens netværk vokser og bliver mere komplekst. Denne proces forbedrer muskelkontrollen og skaber fundamentet for krybning og kravl.

Når udviklingstrin mangler

Nogle børn oplever forsinkelser, fordi de ikke har gennemgået alle udviklingstrin. Heldigvis kan disse færdigheder hos de fleste indhentes med målrettet træning og stimulation. Men mest vigtig er det, at barnet får den hjælp der skal til så det har energien til at opnå at udviklingen sker. Derfor taler vi meget om den rigtige ernæring, hvad der gavner og hvad der hæmmer og blokerer i hjernens kommunikation.

Det har derfor stor betydning for børns fremtidige liv og muligheder, når de får den detaljerede hjælp det kræver at indhente udviklingsforsinkelser.

Her er det værdifuldt viden for forældre at kende til den viden der er om, hvor stor en forskel det gør for et barn at træne de grundlæggende motoriske færdigheder. Med den rette viden og indsats kan vi hjælpe flere børn med at få en god start motorisk.

Alt i dette emne og mere til kommer vi ind på I Neurospires forældrekursus. Du er også meget velkommen til at deltage.