• Børns følelsesliv formes af fysiske processer i hjernen – ikke bare af opdragelse og miljø.

• Når hjernen påvirkes af kemiske stoffer, mangler ernæring eller sanseoverbelastning, opstår de emotionelle ubalancer, skolevægring med mere.

• Forældre har en central rolle i forhold til at skabe de rette betingelser for stabil neurologisk udvikling.

Alle forældre ønsker, at deres barn trives – både fysisk og følelsesmæssigt. Men bag ekstreme følelsesreaktioner som vredesudbrud, uro eller indadvendthed, kan der ligge fysiske årsager, som sjældent bliver italesat: nemlig ubalancer i hjernen.

Tidligt i livet kan hjernen blive påvirket af en række faktorer, som dybest set skader dens funktion. Det gælder f.eks. i form af udsving i blodsukkeret, overaktivt immunforsvar, miljøgifte, tilsætningsstoffer i maden og skjulte ernæringsmangler. Når hjernens nøgleområder – særligt dem der bearbejder følelser – belastes, reagerer barnet- Og disse reaktioner er ikke viljestyrede.

Et barn, der bliver voldsomt vred eller pludselig trækker sig socialt, gør det ikke nødvendigvis, fordi det "vælger det". I mange tilfælde er det hjernens evne til at regulere følelser, der er svækket. Hos sårbare børn kan selv små belastninger overstimulere nervesystemet og skabe kaotiske følelsesudbrud.

Denne viden er essentiel, men sjældent kendt af forældre og udbredt viden hos mange andre. Mange børn udsættes i dag for en cocktail af kemiske påvirkninger – fra udstødningsgasser og rengøringsmidler til farvestoffer, sprøjtemidler i drikkevandet landet over og tungmetaller i maden. For et barn med øget sårbarhed kan disse stoffer forstyrre hjernens kemi og skabe emotionelle udfordringer.

Samtidig spiller ernæring en afgørende rolle. Hvis hjernen ikke får de næringsstoffer, den dybest set har brug for, fungerer dens kommunikation dårligt. Kost handler ikke blot om om barnet fortæller det er sulten eller ej- men hvad den består af. Rækken af tilsætningsstoffer i fødevarer, bliver kun længerer. Følgevirkninger opstår og hos børn ses det som impulsivitet, lav frustrationstærskel, tristhed eller mangel på empati. Disse reaktioner kan skyldes ubalancer i de netværk i hjernen, der regulerer sanser, følelser og sociale signaler.

Forældre kan heldigvis gøre en stor forskel – ved at træffe betydningsfulde valg- og det bliver mere og mere udbredt at de aktivt går ind og hjælper også i området der handler om ernæring. Det handler om at forstå, hvordan sanser, kost, miljø og hjernens funktion hænger sammen. Mange børn reagerer negativt på visse fødevarer, ikke fordi de er "kræsne", men fordi deres nervesystem er overstimuleret eller i ubalance.

Eksempelvis kan et barn afvise jordbær, fordi hjernen tolker lugten som ubehagelig. Eller de foretrækker søde og hurtige kulhydrater, fordi kroppen forsøger at kompensere for manglende energitilgængelighed i hjernen. Med den rigtige brugbare viden kan du støtte dit barn i at genfinde balancen – uden kamp.

Sansebearbejdning og fødeindtag er tæt forbundet med følelsesmæssig regulering. Når specifikke områder i hjernen – som amygdala, hypothalamus og præfrontal cortex – fungerer bedre, bliver barnet i stand til at regulere følelser, udvise empati og reagere passende i sociale sammenhænge.

På Neurospires forældrekursus lærer du præcis, hvordan du kan støtte dit barns hjerne og følelsesliv – gennem viden, kost, sanseintegration og bevidste valg i hjemmet. Du er meget velkommen til at deltage.