Ved fødslen er barnet allerede fortroligt med sin mors stemme og kan finde trøst ved at genkende en sang, den hørte før fødslen. Lignende oplevelser gælder også for temperatur, bevægelse, duft og smag, hvilket tilsammen tilføjer sanseindtryk og viden om brugen af bevægelse til barnets hjerne allerede under fødslen.
I modsætning hertil spiller synet først en aktiv rolle fra fødslen af. Her starter en lang og kompleks udviklingsproces, hvor barnet lærer at tegne, cykle og måske endda affyre en tennisbold præcist over baglinjen for at score point. Denne proces er afgørende for barnets udvikling og evne til at forstå og navigere i verden omkring det.
Synet bygges op
Når vi begynder at forstå, hvordan børn gradvist opbygger deres syn, åbner det vores øjne for den fascinerende detaljerigdom i processen. Det er utroligt at se, hvor mirakuløst naturen er formet, og hvor mange afgørende elementer der spiller sammen. For langt de fleste børn sker denne udvikling ubemærket, da det hele forløber perfekt. Dog er der en gruppe børn, der adskiller sig, idet de oplever sløret syn, begrænset syn eller andre synsmæssige udfordringer. Hvordan kan vi hjælpe dem?
Det første skridt er, at forældre får en dybere forståelse for deres barns kamp. Det indebærer at sætte sig i barnets sted og forstå, hvordan det føles at have dårligt syn. Derudover er det vigtigt at få indblik i de specifikke udfordringer, disse børn står overfor, samt at være opmærksom på de muligheder, der findes for at hjælpe med at forbedre deres syn, især hvis der er tegn på forsinkelse.
Øjnene og hjernen
Børns syn gennemgår flere faser, hvor synet gradvist opbygges, og denne udvikling spiller en betydningsfuld rolle. For børn med forsinket synsudvikling påvirker flere faktorer tempoet af deres synsudvikling.
I de første dage efter fødslen træner barnet sine reflekser for at justere pupillen. Når dette er etableret, begynder barnet at følge genstande inden for sit synsfelt. At mestre denne færdighed betyder, at barnet en dag kan følge en bold i bevægelse uden at dreje hovedet.
Men nogle børn når ikke dette stadie så hurtigt. Disse børn oplever en forsinkelse i, hvor hurtigt deres pupiller reagerer. Deres respons kan være sløvt, hvilket har stor betydning i deres tidlige udvikling. For nogle børn overvinder de denne forsinkelse langsomt, mens andre forbliver med en dårlig pupillerespons langt op i skolealderen. Dette kan resultere i, at de har svært ved at følge genstande eller personer, der bevæger sig hurtigt forbi dem.
Denne situation kan føre til, at børn undgår deltagelse i idræt og interaktioner som at hilse på folk, når de går forbi. Desuden udgør denne gruppe en stor del af børnene, der kæmper med at lære at læse. Mens mange håber, at hjernen med tiden vil kompensere for disse udfordringer, viser statistikkerne, at mange børn har brug for hjælp til at klare disse opgaver, da hjernen ikke altid selv kan klare dem alene
Gennem deling af min viden og erfaring ønsker jeg at være en pålidelig ressource, der inspirerer og vejleder jer forældre
Har du brug for hjælp til dit barn?
BØRNEKONSULENT
JEANETTE LUNDQVIST
TLF 2290 7511
info@neurospire.dk
Hvad forældre fortæller
Glad for at få talt med dig idag, det gav et godt indblik i at der er er muligheder og løsninger. Det giver os håbet og troen på at når andre forældre kan, så kan vi også.
...det gjorde en en stor forskel for vores søn, som kom til at betyde at han fungerer så godt som han gør i sin klasse. Før havde han støttepædagog og var ikke en del af fælleskabet fordi han var for umoden og måtte have støttepædagog. Nu går han til karate og spiller klaver på musikskolen, og klare sig fint.
Nikolas, 9 år, Autisme
Nikolas far; Måløv