Vi har gennem vores arbejde mødt hundredvis af børn med forskellige funktionsnedsættelser og deres forældre. Det har givet os et unikt indblik i, hvordan funktionsnedsættelser kan hæmme og begrænse børns hverdag, udvikling og deltagelse i fællesskaber – og hvordan det samtidig påvirker hele familien.
Samtidig har vi gang på gang set, at børn rummer et stort udviklingspotentiale. Når de får den rette, målrettede støtte og hjælp, kan mange indhente udviklingsforsinkelser og opnå færdigheder, der styrker deres trivsel, selvstændighed og livskvalitet.
Ønsker du en samtale med vores rådgivende konsulent på børneområdet?
Kontakt os for at aftale tid
Forsinket udvikling kommer til udtryk vidt forskelligt.
- fra mildt til moderat
- og moderat til alvorlig grad
Se hvordan forsinkelser påvirker børn
Synet
Problemer med synet bliver først rigtig tydelige, når man opdager, at ens barns syn ikke fungerer, som det bør.
Ved fødslen kan et nyfødt barn kun skelne mellem lys og mørke. Lysrefleksen – en grundlæggende funktion, der styres af hjernen – er det første trin på vejen mod at bruge synet fuldt ud. Det er en evne, de fleste tager for givet, men den bliver pludselig meget relevant, når et barn oplever synsproblemer.
Forskellen mellem en perfekt fungerende lysrefleks og en, der kun fungerer delvist, har stor betydning for, hvordan barnets syn udvikler sig. Evnen til at se omrids, følge en genstand eller en person i bevægelse bør være på plads inden barnets første fødselsdag. Hvis disse færdigheder er forsinkede, kan det indikere problemer i den visuelle udvikling. Når barnets begyndende syn fungerer, kan det begynde at opfatte detaljer, og man siger, at barnet har et brugbart syn.
Børn med forsinkelser kan vise at de har behov for at se i grad der overstiger deres evner. Når børn får støtte til at se detaljer, de tidligere ikke kunne opfatte, gør det en mærkbar forskel for deres udvikling. Denne proces kræver en aktiv indsats – det handler ikke om passivt at vente på, at udviklingen sker af sig selv.
Forældre tager ofte denne udfordring på sig, fordi det drejer sig om at støtte en del af barnets udvikling, der hos normaltfungerende børn sker trinvis før skolestart. Det kræver at hjernen hjælpes, med at indhente de trin, der er nødvendige for at opbygge et velfungerende syn. Når dette lykkes, kan børn, der tidligere var funktionelt blinde, lære at se.
Det bliver tydeligt i praksis, når børn begynder at:
- Fokusere på både korte og lange afstande.
- Genkende billeder og bogstaver i bøger.
- Samle små genstande der ser op fra gulvet.
- Udpege på ting på himlen.
- Følge med i film i biografen eller forestillinger på teatret.
- Reagere hurtigt på ting, der bevæger sig forbi eller imod dem, f.eks i trafikken.
- Gribe en bold og spille boldspil som rundbold, fodbold eller bordtennis på niveau med jævnaldrende.
Hørelsen
Problemer med hørelsen skyldes ofte en manglende neurologisk udvikling, som styres af hjernen. Forældre kan spille en central rolle i at støtte barnet og hjælpe med at stimulere de områder, der er underudviklede. Hos børn med normal hørelse sker denne udvikling trinvis før skolestart. Men for børn med funktionelle hørenedsættelser kræver det målrettet støtte.
Når det lykkes at stimulere hørelsen, kan børn, der tidligere var funktionelt døve, lære at høre.
Symptomer på problemer med hørelsen hos børn
Symptomer på dårlig hørelse
Dårlig hørelse kan dække over flere symptomer, som for eksempel:
- Hyperfølsomhed: Børn, der er overfølsomme over for lyd, kan have svært ved at tåle høje eller skarpe lyde, som eksempelvis lyde fra køkkenmaskiner eller sang.
- Hypofølsomhed: Børn, der har en nedsat følsomhed over for lyde, reagerer måske kun svagt eller slet ikke på lydstimuli.
Fremskridt i praksis
Effekten af støtten kan ses i praksis, når børn begynder at:
- Forstår talte ord og kan reagere passende i forhold til de lyder det møder, hvorved barnet viser at lyden forstås.
- Opleve forbedringer i forhold til hyperfølsomhed, så de bedre kan tolerere dagligdags lyde.
- Blive bevidste om, hvor lydene kommer fra – for eksempel fra højre eller venstre – og reagere hensigtsmæssigt.
- Gå fra at være forvirrede over lyde til at kunne skelne og forstå dem bedre.
- Forstå og høre forskelle i tonerne i det talte sprog og fortolke nuancerne i stemmer.
- Undgå at blive irritable, vrede eller bange for lyde, der før udmattede dem, fordi de nu evner at filtrere de forskellige lyde fra hinanden
At arbejde med børns hørelse kræver tid og dedikation, og hvert skridt i den rigtige retning har en enorm betydning for barnets trivsel, udvikling og fremtidige muligheder. Det er netop derfor, at forældre aldrig er i tvivl om vigtigheden af denne indsats.
At krybe
Problemet med krybning
Problemer med at krybe bliver ofte først tydelige, når man opdager, at ens barn ikke bevæger sig, som det burde.
Hvad betyder det at krybe?
At kunne krybe er en tidlig motorisk færdighed, hvor barnet ligger på maven og bruger arme og ben til at skubbe sig selv fremad fra A til B. Det markerer barnets første aktive udforskning af verden gennem egne bevægelser og et vigtigt skridt mod selvstændig mobilitet.
Bevægelsen, der ses ved at krybe, er styret af en særlig vigtig refleks. Denne refleks gør det muligt for barnet at bevæge sig uafhængigt af andre. Når refleksen aktiveres korrekt, sker der følgende:
- Hovedet drejer til højre.
- Samtidig bøjer højre arm op, så hånden ligger foran næsen.
- Højre ben bøjer, så storetåen trykkes mod gulvet.
- På samme tid forbliver venstre ben strakt, mens venstre arm ligger ned langs siden.
Denne koordinerede bevægelse opstår idet barnet vælger at vende sit hoved til den anden side, hvormed alle andre positioner fra punkt 2 til 4 også ændres, og det gør det muligt for barnet at skubbe sig fremad. Når storetåen sætter bevægelsen i gang.
Hvorfor er det at barnet kryber vigtigt?
Når børn støttes i at udvikle deres mobilitet og begynder at bevæge sig fremad på egen hånd, er det et afgørende udviklingstrin. At barnet kryber markerer et tidligt trin, der baner vejen for, at barnet senere kan lære at kravle og gå.
At kunne krybe er dog ikke en færdighed, der altid kommer af sig selv. Processen kræver en aktiv indsats fra både barnet og de voksne omkring det. Dette skyldes, at det at krybe er tæt forbundet med neurologisk udvikling i hjernen. Uden at de rette betingelser er til stede risikerer barnet at opleve forsinkelser i både motorisk og sensorisk udvikling.
Forældre vælger ofte at støtte deres barns evne til at lære at krybe – ikke fordi det at krybe i sig selv er målet, men fordi det er et afgørende fundament for mange andre udviklingstrin. Når det at et barn evne til at krybe lykkes, bliver et barn, der tidligere var funktionelt immobilt, pludselig i stand til at bevæge sig frit og målrettet omkring. Det er her barnet endelig har en mulighed for selv at "gå" på opdagelse.
Tegn på problemer med mobilitet
Problemer med mobilitet kan vise sig på flere måder, herunder:
- Barnet er afhængigt af andres hjælp til at sætte kroppen i bevægelse.
- Bevægelserne er ukoordinerede, og arme og ben reagerer kun delvist eller slet ikke korrekt.
- Frustration hos barnet, som føler sig fastlåst i en position og ude af stand til at bevæge sig frit.
Når et barn får støtte til at komme i gang med at få lært at krybe, kan man tydeligt se forandringen. Barnet bliver i stand til at bevæge sig med koordinerede, glidende bevægelser hen over gulvet.
En vigtig milepæl
At formå at krybe, er ikke bare en simpel færdighed – det er et centralt udviklingstrin, der påvirker barnets fremtidige evne til at kravle, gå og navigere verden. Forældre kan som de primære personer til immobile børn være dem der for alvor støtter processen, bidrager til at skabe en stærkere motorisk og sensorisk udvikling for barnet.
Vi er her for at hjælpe
Som familie hos Neurospire kan du få rådgivning fra vores erfarne konsulent og rådgiver på børnområdet
Jeanette Lundqvist har som del eaf teamet en indgående erfaring med at hjælpe børn og familier gennem programmer, der er målrettet mod at fremme neurologisk udvikling.