Motorisk forsinket

NEUROSPIRES VIDENSCENTER

Motoriske forsinkelser opstår som udgangspunkt som følge af fysiske ubalancer i hjerne og nervesystem.

Følgerne af disse neurologiske forhold påvirker børns evner både i forhold til begræsninger bevægelsesmæssigt men også på andre områder fordi de enkelte udviklingsområder påvirker hinanden i så stor onfang som de gør.

Det er derfor der er mange svar at hente i den viden der er om hjernen, som også kommer med værktøjer som gør at der er mange tilgange til at gøre noget ved situationen.

Forældre til børn med motoriske forsinkelser

Motoriske problemer hos børn har primært rod i hjernens funktion, hvilket betyder, at de sjældent forsvinder med en passiv tilgang. Tværtimod kræver det en meget aktiv indsats, hvor hjernen gradvist forbedrer sin kommunikation i mange retninger. Dette understreger vigtigheden af at skabe afklaring på hovedpunkterne, som dækker hele barnets udviklingsområde, fremfor kun at fokusere på et barns bevægelsesbegrænsninger. Det skyldes den viden, vi har i dag, om at alle udviklingsområder påvirker hinanden gensidigt, hvilket fremhæver vigtigheden af ikke at overse nogen af dem.
Fordi samarbejdet i barnets hjerne er centralt for barnets udvikling - motorisk, sensorisk, emotionelt og socialt - er det ved at opnå en nuanceret indsigt, at der kan ske forbedringer. Det er denne tilgang, der formår at skelne og danne overblik, som gør det muligt at genskabe funktionsmæssige balancer, der sikrer, at barnets evner udvikles.
For børn med motoriske forsinkelser er det derfor vigtigt, at de har en voksen ved deres side, som kan guide dem individuelt. Dette makkerskab baner vej for børns mulighed for at indhente forsinkelser, herunder de enkelte udviklingstrin. En proces, som ikke bare er meget individuel, men ofte også større end man skulle tro.
Forældre, der kender deres børn så godt som de gør, har en unik mulighed for at støtte deres barn i at nå fra det nuværende niveau til de næste mål, både motorisk og i andre udviklingsområder som sanser, sprog, emotionelle, sociale og faglige forhold. Dette synliggør også nødvendigheden af, at barnet mødes med meget specifik individuel vejledning.
De neurologisk specifikke teknikker, træning og kostændringer formår at fremme udviklingen hos børn fra et helt særligt perspektiv, som oparbejder balance trinvis udviklingsmæssigt. Dette forekommer, fordi vi i dag har så stor en viden om effekten af neuro-plasticitet, som bruger læring gennem gentagelser. Herved opnås en effekt, som gør, at de tiltag, der inddrages, har effekt på både kort og langt sigt med henblik på at hjælpe børn med at få skabt en højere grad af livskvalitet.

Jeg er Oscar

Oscar HJEMMETRÆNER

En vej til at hjælpe motorikken på vej.

Oscars historie er et eksempel på en dreng, der kæmpede med motoriske forsinkelser helt fra start. For ham blev det skelsættende, at hans forældre traf et valg om at træne ham, så han fik en chance for at indhente neurologiske udviklingstrin på et afgørende tidligt tidspunkt.

Trods gentagne forsøg på at vække Oscars interesse, tog han kun små skridt hen imod at bevæge sin krop koordineret og opbygge funktionsevner. Uger blev til måneder, og han forblev passiv uden meget bevægelse af hoved, arme eller ben. I de første fem måneder formåede Oscar derfor hverken at begynde at krybe eller rulle rundt. Hans mor delte sin bekymring med sundhedsplejersken og sin mødregruppe, men heller ikke da familiens læge eller en børnelæge blev inddraget, skabte det nogen afklaring.

Det blev derfor mere og mere tydeligt for hans forældre, at Oscar udviklede sig langsomt og havde motoriske forsinkelser. Han kunne ikke sidde alene som et-årig, mens andre børn livligt var godt på vej med både at kravle og gå.

Ved toårsalderen var der endnu større tegn på motoriske forsinkelser, som var uafklarede. Da Oscar begyndte i vuggestue, blev forskellene mellem de andre børns leg og hans begrænsninger meget tydelige. Det var også på dette tidspunkt, at hans forældre var opsøgende for at få skabt afklaring, da de søgte rådgivning hos Neurospire.

Det blev ved brug af udviklingsprofilen tydeligt, at Oscars udfordringer var både motoriske og sensoriske, og at de samlede forsinkelser lå på et niveau på 28%. Derfor blev der gjort tiltag for at hjælpe Oscar med at indhente disse forsinkelser hjemmefra, muliggjort af og han stoppede helt i vuggestuen for at kunne arbejde med sit neurologiske  heldagsprogram hjemme.

Den koordinerede plan blev udarbejdet i fællesskab med alle parter, der var involveret, for derved at styrke Oscars udvikling og trivsel. Tilpassede rutiner blev integreret i hans hverdag, og allerede efter få måneder viste de specifikke og individuelle metoder og teknikker stor effekt i forhold til Oscars udviklingsforsinkelser. Han reducerede gabet i udviklingen fra 28% til 14% det første år, hvilket havde stor betydning for hans evne til at fungere motorisk, syn og hørelse samt sproglige og kognitive udvikling.

I betragtning af at Oscar tidligt kom i gang med sine neurologiske programmer, var det også tydeligt, at han begyndte at udtrykke sig mere forsåelig og forstod bedre de opgaver, han fik. Dette påvirkede også hans leg. Selvom han stadig var bagud i forhold til de jævnaldrende børn, formåede han relativt hurtigt at opnå de færdigheder, som gjorde en forskel for, at han kunne danne legerelationer.