Malou

Malous forældre så frem til sommeren, som de skulle nye sammen med deres nyfødte pige Malou. Malou var deres andet barn, og de glædes sig til at få en lang række af dage ved stranden i Nordsjælland og nyde solen og deres to små piger.

Men det der skulle have være dage med muslingeskaller og sandslotte i barselsperioden, fik en uventet drejning, for der var noget der ikke var som det skulle være.

Det var mormor der var den første som lod en bemærkning falde om at Malou var lidt for inaktiv, når man prøvede at få kontakt med hende.

De mange forsøg på at motivere Malou til at løfte hovedet, gav ingen resultat. Selv om de fandt det flotteste og larmende legetøj frem i kassen, for at få fanget Malous opmærksomhed, så lykkede det ikke at få hende til at løfte si g fra underlaget.

Hun lå ubevægelig uden at vise nogen tegn på at prøve at løfte hovedet.

Da ferien var overstået, var Malous mor sammen med sin møder gruppe, og her blev hun beskæftiget i sine bekymringer, og Malous mor og far fik en tid hos familien læge.

Det resulterede i at Malou blev henvist til Herlev Hospital, til en børneundersøgelse. Efter end undersøgelse fik Malous ved samtalen med pågældende læge var om at de ikke havde fundet noget ved undersøgelsen som kunne give nogle svar på deres spørgsmål.

Lægen mente de bude se tiden an, og de fik derfor tid til en kontrolundersøgelse når Malou blev 1 år.

Det var derfor med blandede følelser at Malous forældre kørte hjem igen fra hospitalet med Malou, For de syntes ikke de havde fået svar på deres spørgsmål.

Det der skulle have været et dejlig og afslappende efterår, blev en tid med mange bekymringer. Malous mor havde håbet på at finde nogle svar hos sundhedsplejersken når hun kom på besøg, men også hun mente de måtte vente og se tiden an.

Som månederne gik, blev det mere og mere tydeligt hvor slap i kroppen Malou var. Det var ikke fordi der ikke skete nogle ændringer og hun slet ikke udviklede sig. Det gjorde hun, men det var meget langsom og hun blev ved med at være meget slap i kroppen.

Da Malu var 1 år kunne hun ikke sidde op endnu, og derfor blev hun støttet af flere puder når hun skulle prøve at side på en køretur i barnevognen. Men Malou blev hurtigt træt og sov mange timer hver dag., så hun den anden vej

Når hendes far og storesøster søster pegede noget ude i haven, og ville have Malou til at følge efter med sin øjne, så hun det ikke.

Hun var forsat slap i kroppen, og måtte støttes op af puder for at hun kunne sidde i barnevognen selv efter 12 måneder.

Når de andre børn i mødre gruppen kravlede og nu var begyndt at gå, sad Malou stadig på sit mors knæ og gjorde små forsøg på at stå.

Malou kravlede derfor stadig rundt da hun efter mange forsøg endeligt kunne kravle da hun var 14 måneder, og det forsatte hun med indtil hun var stadig rundt indtil hun var to.

Og det var svært. Malous små ben forsvandt under hende igen og igen. Hun trænede og trænede på at gå med sin lille vogn for at lærer gå, men helt godt blev resultatet ikke.

Igen og igen forsvandt benene under Malou og hun faldt ned på sin rumpe efter et par skridt.

Det var derfor med uden bekymring at Malou ved 2 årsalderen skulle starte op i den lokale vuggestue.

For mens alle bør havde travlt med at bevæges sig rund på stue, så Malou det meste af sin vågne tid i hjørnet under det ene bord op mod væggen, mens hun puttede sit ynglings legetøj ind i munden og brugte tiden på at side sådan time efter time.

Leg tog hun ikke initiativ til. Blev hun præsenteret for legetøj, kiggede hun væk blot efter få sekunder.

Da Malou nærmede sig de 3 år, to Malous forældre kontakt til at Malou fik en neurologisk undersøgelse, og de selv fik et kursus.

Undersøgelsen viste at Malou viste at hun både var forsinket sensorisk og motorisk. Både i forhold til syn og følesans, var det tydeligt at se at Malou ikke var aldersvarende.

Den neurologiske undersøgelse viste også at Malou motorisk både var langt fra jævnaldrende børn i forhold til sit sprog og grov- og finmotorisk.

Flere udviklingstrin hun havde sprunget over, andre var kun delvist på plads og atter andre manglede hun at indhente.

Sensorisk havde Malou behov for hjælp til udviklingstrin både synsmæssigt og i forhold til at hjælpe hendes følesans.

Malous forældre valgte at Malous mor søgte orlov et år, fra sit arbejde Det betød at Malou kunne påbegynde et forløb. I det forløb mødte Malou en målrettet indsats.

Malous forældre fik udarbejdet en plan, som blev en rammen for hvad Malou og hendes mor og en hjælper hver formiddag havde fokus på at få gennemført.

I takt med at Malou trænede med at indhente udviklingstrin, opnåede hun trinvis nye færdigheder, og fik indhentet flere og flere udviklingstrin.

Om eftermiddagen var Malou i svømmehallen, på et ridehold og sammen med andre børn fra hendes børnehave, som hun holdt en pause fra.

Men den faste rutine, og den stabilitet der var i planen fik effekt.

Det var tydeligt da Malous forældre så resultatet af den anden neurologiske undersøgelse. Men de var ikke så overraskende som man skulle tro, da de så deres barns udviklingsprofil.

Fordi de havde et lagt stykke hen ad vejen godt kunne se på deres barns funktionsevne, at indsatsen havde effekt i forhold til at gribe fat i at styrke Malous udvikling.