Allerede fra Benjamin var ganske få måneder oplevede hans forældre at han havde udfordringer. Benjamin havde problemer med både syn og hørelse. Han var ikke fungerende på niveau med sine jævnaldrende, og gik et specialklassetilbud. Men her var han udfordret i en grad som betød at han på trods af hørebøffer og små gruppe enheder af børn i mindre lokaler, så fungerede det ikke for ham.

Selv de mindste lyde kunne få ham til at reagere meget voldsomt, og nærmest eksploderer på få sekunder. I forhold til sit syn, hvor Benjamin på grund af sin skelen, og derfor gik fast hos skele terapeut, så var Benjamin syn nedsat, hvilket betød at han var meget begrænset i forhold til at indgå i leg og aktiviteter.

Han var den stille dreng da han som 8-årig fik en neurologisk undersøgelse og med sine forældre hjælp hjemme kom i gang med de neurologiske programmer. Det fik hurtigt stor betydning for Benjamin, fordi man kunne se at hans sensitivitet aftog. Han forældre forklarede det som at de så at deres søn var blevet mere robust i forhold til sanseindtryk, glade og meget mere aktiv. For nu afveg han ikke længere mødet med andre børn, og drejede sig væk. I stedet blev han bedre og bedre til at opnå kontakt.