Oplysninger om børnene med Autismespektrumforstyrrelser

Der er mange gode grunde til at forældre til et barn med Autisme lægger kræfter og energi i at lære mere om området. Oplysningerne kan blive et redskab der fungerer som et hjælp for barnet og den øvrige familie på kort og på lang sigt.

Autisme er en neurologisk tilstand, som omkring 1 % af befolkningen er diagnosticeret med. Autisme kaldes også for autismespektrumforstyrrelse og antallet af børn med autisme er stærkt stigende.

Når jeg dagligt møder børn i autismespektreret, oplever jeg tydeligt hvor frustrerende deres forældre oplever situationen. Min oplevelse af barnet er også altid at der er områder, hvor en undersøgelse inden for det neurologiske område viser at barnet har udfordringer enten sansemæssig, motorisk, emosionelt, fagligt i et eller flere områder. Hos Neurospire er hjælpen rettet mod at få barnet virkelig motiveret for at få barnet til at samarbejde, involveret dets forældre i høj grad men med et sigte på at få hjulpet barnet .

Stærke bånd mellem dig og dit barn

Samtidig er der sagt og skrevet så meget om området autisme at der hurtigt opstår forvirring på området. Men når det er sagt så er det er tydeligt at båndet mellem barnet og jer forældre er stærkt, og at I forældre kender jeres barn bedre end nogle andre. Det betyder at andres bedømmelser og karakteriseringer af jeres barn, beror på forsøg, mens I forældre langt stærkere har en fornemmelse af jeres barn.

Mange danske forældre har søgt længe og regner med en afklaring for deres barn, når de får resultatet af en undersøgelse gennem barnets behandler, ender i en diagnose. For forældre er håbet at undersøgelserne vil åbne døre for at deres barn får den hjælp det behøver. Men det er bare ikke altid, at de tilbud som barnet mødes med, er tilstrækkelige til at skabe egentlig udvikling. Det mærker forældre tydeligt i form af skuffelse og frustration. Hos Neurospire er der fokus på at få sat skub i processen for egentlig udvikling hos barnet med autimsediagnosen på en lang række områder.

Autisme er hjernen der kalder på hjælp

Der er en god grund til at der opstår et uklart billede, når det gælder området autisme. Diagnosen autisme kommer til udtryk i form af en lang række af symptomer, som netop alle indikerer, at der er neurologiske funktioner som behøver hjælp, og i meget forskellige områder af hjernen i forskellig grad.

Nogle børn med diagnosen autisme har ikke sprog, mens andre hader kropskontakt, som atter andre i denne gruppe af børn godt kan lide. Nogle børn har betydelige problemer med at gå ned ad trapper og må derfor holdes i hånden, hvis de ikke sætter sig på rumpen for at bumpe ned. En del af børnene snurre rundt om sig selv, for at blive stimuleret, mens andre har betydelige problemer med at læse eller skrive en læsbar håndskrift.

På sigt har nogle med autisme, tydelige problemer med at fungerer og klare sig selv som voksne, og må have meget hjælp livet igennem, mens andre er godt fungerende, og kan måske tage en gymnasial eksamen.

Disse mange symptomer, der her nævnes kan få følgeskab af mange andre som varierer fra barn til barn. For barnets hjerne er unik og er der steder der har behov for hjælp. Derfor betyder det også at dette barn aldrig vil kunne grupperes og have præcis den samme form for hjælp som noget andet barn. Der ligger forklaringen på, at I forældre ser efter hjælp i alle retninger. Men det er også forklaringen på til at betegnelsen autisme ikke var dækkende men er ændret til Autimespektrumforstyrrelse, netop fordi der er så store varians af symptomer og graden symptomer til at fagfolk fandt den dækkende.

Diagnosen Autisme er blot en titel

Slår man ordet autisme op og ser bag ved titlen og ser på hvad gruppe af børn gennem tiden er blevet benævnt, tegner der sig et tydeligt billede af alle de tidigere titler der er brugt som f.eks. åndsvag, evnesvag, retarderet eller idioter frem. Titler som man kun kan ryste på hovedet af, men som faktisk stadigt med sikkerhed står som betegnelser i journaler som følger mange unge og ældre med diagnosen autisme. Betegnelser og titler der står tydeligt fremhævet i dokumeterne, hver gang denne person søger hjælp i det offentlige system.

Diagnoserne navne skifter med tiden, og at opnå en titel er blot en kategorisering som lægerne bruger for at gruppere deres patienter.  Systemet muliggør at gruppering simplificeres. og at det bliver let for en sundhedfaglige at samle deres patienter i forskellige kategorier. Hos Sundhed.dk beskrives autismeskrumforstyrrelse(ASF), “som gennemgribende udviklingsforstyrrelse med vanskeligheder med kommunikation og socialt samspil”.

For forældre der får deres barns diagnosticeret inden for autismespektret, fortæller diagnoses navn intet om hvem deres barn er eller om hvordan det kan helbredes.

Autisme er et område som man i særlig grad har interesse for at undersøge i forhold til arv og gener. Men der er langt igen og der er fortsat ingen tegn på at man genetisk kan argumenteres for at børn arver autisme fra sine forældre.

Faktisk viser nyere forskning, at der er behov for at der bliver arbejdet med at se på de egentlige årsager istedet. Faktorer hvor det er væsentligt at bemærke at i takt med at kurven stiger støt i forhold til antal tilfælde har der aldrig været større pres af fra hundredevis af virus og bakterier, samt millioner af kemiske stoffer. Stoffer både har en effekt enkeltvis men også i et samspil med andre, som i høj grad er ukendt. Der er tale om en helt anden påvirkning på organisemen end børn mødte for årtier siden.

Det er et holdningsmæssigt sprørgsmål, for der ligger ingen endegyldige svar på årsagen til autisme. Men hos Neurospire, hvor der er er erfaring med at hjælpe børn denne gruppe gennem mere end tre årtier, er det resultaterne af forskningen fra nogle af de danske og internationale miljømedicinerer på området.

Især er det centralt at der er en række stoffer, som findes i vores omgivelser, som der er evidens for i høj grad virker skadelige på hjernevævet. Stoffer som omfatter tungmetaller og sprøjtegifte. I artiklen fra Kristilig dagblad fremhæves det at særligt af de danske forskere fra Syddansk unviersitet at unge hjerner er meget sårbare for skadelige påvirkninger fra kemiske stoffer.

I forhold til autisme, er altså ikke tale om en uhelbredelig sygdom, som er arvelig betinget, og hvor I som forældre skal føle skyldfølelse og afmagt. Der er alt mulig gode grunde til at I får hjælp så I kan evne at tage styringen for hvordan I ønsker, at hjælpe jeres barn. Det er ikke givet at jeres barn vil udvikle sig og ende 100 % som dets jævnaldrende, men for alle børn hvor der lægges en målrettet indsats ind, vil det styrke barnet væsentligt på et eller flere områder.

Det er ikke sikkert at alle I møder på jeres vej, vil forstå jeres situation. Især hvis man selv har et sund og rask barn, kan det være svært at sætte sig i jeres sted. Hvis ens eget barn ikke kæmper med at opnå færdigheder, så kan det være svært at begribe situationes omfang. Den manglende forståelse er også udbredt hos fagpersoner, og kan være særdeles svær at takle for forældre.

Tilmed får mange børn ikke én diagnose men flere mens de vokser op.

Der er måske nogle forældre der vil undre sig over, at der her skrives om børn og unge med en række af diagnoser, men især forældre til større børn og unge oplever at deres barn med tiden tillægges flere diagnoser, i takt med at det træder tydeligt frem at deres barns funktionsevne på en række områder er forskelligt fra de jævnaldrende kammeraters.

At  diagnosen inden med autisme med tiden er blevet til en beskrivelse af barnet som værende et barn med f.eks. ordblind, CP og angst udover autisme. Dette er et tydeligt tegn på at det er i det neurologiske område at barnet er udfordret.

At der er variation inden for autismespektret, afhængiger af hvilke øjne der ser af de professionelle og for jer forældre vil hver møde med en fagperson som en naturlig følge betyde at antallet af oplysninger og journaler vokser.

Meningen er vel, at der er tilgængelig oplysning og at der skabes klarhed, men for de fleste forældre opleves det som det som det stik modsatte.

Det er forklaringen på at diagnoserne hos Neurospire.dk ses som ret irrelevante og du i stedet mødes I med en helt anden måde at synliggøre hvor barnets udfordringer og styrker er. Ud fra dette udgangspunkt har I forældre mere indsigt og kan i højere grad bistå jeres børn, og opnå indsigt i en viden op hvordan jeres barn oplever verden sansemæssigt, motorisk, emotionelt og og socialt. Alene det vil være et redskab til at minske en del frustrationer og konflikter.

Men det som jeres barn har allermest brug for at få udviklet dets potentiale mest muligt, og derfor har du som forældre behov for at kende til hvilke redskaber du kan tage i brug og hvordan det helt praksis er muligt ned i detaljerne. Det er her hjælpen fra Neurospire kan gøre en forskel. At du som forældre mødes med en fra samme hold som dig, som selv ved hvad du møder og som har specialiseret sig på området og uddannet sig gennem mange år for at opnår en brugbar specialviden, som hver dag kommer mange børn og forældre til gode.

Kilder og artiker af interesse:

https://xn--konu-fra.dk/politik-og-udvikling/forsker-anbefaler-okologi-for-at-beskytte-hjernen

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13603116.2021.1988159

https://www.ncl.ac.uk/press/articles/archive/2021/03/autismratesincrease/

https://www.nature.com/articles/d41586-021-02602-7

https://www.exeter.ac.uk/research/news/articles/numberdiagnosedwithautism.html