Om dobbeltsyn og vejen mod at opnå et velfungerenede syn.

Der er mange gode grunde til at forældre får kendskab til hvordan synet bygges op, og hvordan man kan styrke processen. Selv møder jeg rigtig mange børn, der er forsinkede i deres udvikling. Det gælder også i synsområdet. Her er det mest afgørende at kende til de metoder, der skal til for at få hjulpet barnet synsmæssigt. Det er ikke noget som barnet kan klare alene. Faktisk kræver det en hel del aktivitet både hos barnet men også den voksne der er på opgaven.

Det behøver dog ikke at være grunden til at vælge opgaven fra. For genvisten ved at opleve at se sit barn langsom dag for dag i højerer og højere grad gøre brug af sit syn, er det hele værd. At se at ens barn begynder at kunne gribe bolden, ramme tennisbolden med battet og cykle gennem trafikken er ganske enkelt ubeskriveligt. For ikke at forglemme at se det fungerer blandt andre børn.

Synet kan bygges op med hjælp

Kan du forestille dig at du skal møde på arbejde. Vi forestiller os at du skal møde på dit kontor. “Kontoret ligger på 1 sal og du skal passere en masse mennesker på trappen og på gangene, før du kommer frem til dit skrivebord.

Din udfordring ligger i dine sanser, og her nærmere betegnet, er du udfordret i dit syn. Du har nemlig tunnelsyn og du ser alting dobbelt. Tunnelsyn eller kikkertsyn, betyder at du kun ser hvad der er centralt og altså ikke det ses i venstre og højre side af synsfeltet.

Der er mange der passere dig som hilser med et hej, men du giver ingen respons på deres hilsen. Du ser dem ikke. Men selv om du ser et ansigt i dit synsfelt, så er det stadig et sløret billede, der dannes på din nethinde. For i og med at du har dobbeltsyn, så ser du ansiger DOBBELT.

Her på din vej til kontoret ser du, trinnene dobbelt Det har konsekvenser for dig og du flytter derfor dine fødder meget forsigtigt fremad. Det betyder at din hjerne prøver at hjælpe dig. Den fortæller dig:”lad være med at se ned på trinnene”. Den styrer ud fra at fortælle dig, at du kan ikke stole på indput fra synet i den situation du er kommet i. Disse synsinput vil faktisk blot forvirre dig endnu mere.

Hjernen sender derfor denne besked: ”Brug en af de sanser du kan stole på”. Du tager et fast greb i trappegelændret, for at gøre brug af din følesans. Der er folk der vil gå højre omkring dig og venstre om. Pludselig er du skubbet ind på midten af trappen, og er ved at miste balancen. Hvor starter og slutter trinene egentligt. Du forsøger at mærke med din følesans forsigtigt med foden. Målet er at du søger mod ikke bliver mere forvirret. Det er håbløst at komme frem, tænker du. Dem der omkring dig ser underende på dig. De har ingen anelse om hvilken situation du står i og hvilke tanker der igennem dit hovedet.

En sådan situation som her er skitseret, er der børn der står i mange gange dagligt. De trives selvsagt ikke i større grupper af børn. Måske er de slet ikke i trivsel. Henholdsvis det venstre og det højre øje danner hvert sit billede, men processen med at få de to billeder til at smelte sammen i ét samlet billedet på nethinden er ikke på plads hos dette barn. Da dobbeltsyn ligger som et skridt på vejen til det fuldtudviklet syn, er der måder hvormed et barn kan hjælpes.

Det kræver ikke raketvidenskab og det er processor, som langt de fleste børn gennemgår helt automatisk som et led i deres udviklingforløb. Forældre kan få en afgørende betydning for deres barn, hvis der er et behov i forhold til modning af synet.

Det er ikke gjort med at tildække øjet,med plasterbehandling i et tidsrum hver dag alene, for der skal mere til. Det er forsåvidt ikke i øjet at der er en opgave, men nærmerer i hjernen. Der er en række af faktorer der omfatter de sansemæssige og motoriske områder som spiller ind. Ikke for at se et resultat fra den ene dag til den anden, men en kontinuerlig vedvarnde proces, som kræver invistering af barnet og dets forældres tid.

Det barn jeg vil fortælle om her, havde ikke glæde af at komme i børneteater. En tur i cirkus eller i biografen, gav ingen mening. For der gik ikke ikke længe før hun havde vendt sig om på stolen og så den helt anden vej. Ja, og så er en forestilling pludselig meget lang!

At tegne en tegning, blev blot til få streger på et stykke papir for den 6-årige,, og det var ikke muligt at fange hendes opmærksomhed, ved at udpege en fin ballon, eller en and i søen.Tilgængæld var det en let opgave, for ved synstesten hos øjenlægen, at udpege de forskellige bogstaver på synstavlen på væggen ikke svært. Men det gør det svært at identificerer problemet. Men øjenlægen fortsatte ikke sin konsultation uden for klinikkens dør.

Tydeligt var det også at der var en meget stor forskel på hvordan dette barn orienterede sig synsmæssigt, inde på øjenklinikken og ude på gaden igen. Her blev det synligt for barnets far, hvor meget dette barn faktisk kæmpede og hvor meget der var behov for at holde i hånden.

Synet styrker dit barns udvikling

Måske kender du et barn der har det sådan. Det er et barn der har behov for hjælp.

Måske kan det barn ikke lide at gå i skole

Måske værger det for sig, når der kommer andre børn løbende hen mod det

Måske tager det armene op når noget kommer tæt på dets ansigt

Måske finder dette barnet i daginstitutionen et fast tilholdssted under et bord

Et barn med denne lidelse har aldrig kendt til andet..

Voksne kan også opleve det, hvis de får en hjerneskade. De nægter som regel at forlade deres hjem- og måske får de angst

Synet hjælpes, når hjernen hjælpes

En undersøgelse hos Neurospire kan vise om, barnet har behov for en særlig hjælp. Undersøgelsen er orienteret mod at skabe afklaring og hjælpe synssansen og hjernen. Det er en opgave der er en rutine hos Neurospire, og som der her er erfaring med igennem årtier. Her følges undersøgelsen op med programmer der booster udviklingen i det område. Sikkert er det at barnets egen øjenlæge hele vejen har en rolle. En aktiv indsats kræver, at du som forældre i en periode afsætter tid til en opgave. Her er sigtet at få hjulpet hjernen, for det er nervesystemet det handler om, der må have hjælp.

Kort sagt handler det om at skabe gode forhold for at synet kan udvikle sig. At skabe en ramme, hvor det er muligt at hjælpe barnet på en motiverende måde, i et samarbejde mellem forældre og barn, med opfølgende rådgivning og vejledening undervejs. Programmer som sigter mod at hjælpe nerverne, beskytte dem mod neurotoxiner, aktiverer neurologisk aktivitet ved stimulation og skabe en ramme hvor barnet både arbejder med sin krydskoordiantion mellem de to hjernehavdele og motoriske færdigheder. Alt i alt en opgave, som har en meget værdifuldt sigte.